16/10-15 09:23; Opdateret: 16/10-15 09:47

Kvæstet ved arbejdsulykke i Aarhus lagt i kunstigt komaKvæstet ved arbejdsulykke i Aarhus lagt i kunstigt koma

Læger i Aarhus har valgt at lægge en 37-årig mand i kunstigt koma efter en arbejdsulykke på Aarhus Havn.

Bildstrecke im Grossformat »

En arbejdsulykke på havnen i Aarhus har fået fatale konsekvenser for en 37-årig mand fra Fyn.

På Kommunehospitalet i Aarhus har personalet valgt at lægge manden i kunstigt koma, og hans tilstand betegnes fredag morgen fortsat som kritisk, siger vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Ulykken skete torsdag eftermiddag i Grete Løchtes Gade i forbindelse med etableringen af en etageadskillelse mellem en kælder- og stueetage. Her fik den 37-årige tilsyneladende et betonelement ned over sig.

Til DR fortæller indsatsleder Martin Tams, at der gik fire mand og arbejdede på stedet, da ulykken skete.

- Vi har nu lavet afhøringer af de personer, der var til stede, men vi har som sådan ikke fundet nogen forklaring på, hvordan ulykken kunne ske, siger han.

Ifølge indsatslederen er det for tidligt at sige, om der var tale om en decideret konstruktionsfejl, eller om ulykken skyldes en forkert arbejdsgang.

Det er nu Arbejdstilsynets opgave at undersøge byggepladsen.

Tilsynet skal blandt andet klarlægge, om alle regler er overholdt, og om der er fare for nye nedstyrtninger.

LÆS OGSÅ: En person svært kvæstet af sammenstyrtet betondæk

LÆS OGSÅ: 27-årig mand skød teenagere med 89 hagl - får tre års fængsel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress