Af - 16/02-16 22:13

Boom: Seks gange flere advarsler om radikaliserede i AarhusBoom: Seks gange flere advarsler om radikaliserede i Aarhus

Politiet tippes nu dagligt om muligt radikaliserede personer. Der er flere 'potentielt alvorlige' sager i bunken.

storybild

Politikommissær Allan Aarslev ses her holde en tale ved en antiradikaliseringskonference i Aarhus (Billede: Pedersen Rune Aarestrup)

Østjyllands Politi har siden novembers terrorangreb i Paris oplevet et sandt boom i henvendelser om radikaliserede borgere.

- Siden da har vi været oppe på stort set en om dagen. Samlet set har vi haft 375 henvendelser siden 1. januar 2010, siger Allan Aarslev, der er leder af den kriminalpræventive sektion ved Østjyllands Politi.

Dermed modtager man lige nu seks gange flere henvendelser om radikaliserede, end man gennemsnitligt har gjort over de seneste seks år. Politiet ønsker dog ikke at oplyse præcis, hvor mange henvendelser man har fået de enkelte år.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Der er to grunde til stigningen, ifølge Allan Aarslev.

- Den ene er at antallet traditionelt set stiger efter et terrorangreb, det andet er at vi har haft flere møder ude lokalt, hvor vi taler meget om det, siger han og bekræfter, at der også er flere alvorlige henvendelser i bunken.

- Langt de fleste er bekymringer, som man ikke skal være bange for. Men der er enkelte sager i mellem som vi kanaliserer videre til politiets efterforskning og PET, da de er potentielt alvorlige, og her er der muligvis en lille stigning også. Noget af det forholdsvis nye, er det her med folk der kommer med kriminel baggrund og som også er tiltrukket af det dybt religiøse miljø.

Politichefen afviser, at der er tale om et særligt Aarhus-problem.

- Hvis man kigger rundt omkring i vesteuropa, så er der bredt set et stigende problem med radikalisering, og det er ikke meget anerlees i østjyllands politikreds. Det er noget som vi har set de seneste 4-5 år-.

Tallene overrasker ikke det Konservative folketingsmedlem Naser Khader, der selv modtager henvendelser 'et par gange om måneden.' Han mener dog at tallene er bekymrende.

- Det afspejler at vi står overfor en kæmpe udfordring og at radikalisering er stigende. Vi skal derfor oppe os endnu mere i forhold radikalisering, siger han og opfordrer myndighederne i Aarhus til at være mere ærlige om problemet fremover.

- Man skal ikke stikke folk blår i øjnene og sige Aarhus-modellen har stor effekt - det har den tydeligvis ikke.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress