Af - 17/01-16 14:09

DMI: Nyd vinteren – fredag er det slutDMI: Nyd vinteren – fredag er det slut

Indtil fredag i næste uge får vi ganske flotte vinterdage, lyder det fra DMI. Men så er det også slut. Herefter er det 5-7 grader og regn.

storybild

Søerne i København på en solbeskinnet søndag. (Billede: Josephine Winther-Mikkelsen)

Søndagens vintervejr fås vel næppe meget smukkere: Solen skinner i store dele af landet fra en isklar, blå himmel, imens temperaturen ligger et stykke under frysepunktet.

LÆS OGSÅ: En kold fornøjelse: Her er 6 smukke is-hoteller

Men det er om at nyde det. På fredag er det slut. I hvert fald i denne omgang.

- Sidst på ugen – nok omkring fredag - slår vejret om, og der kommer et frontsystem vestfra. Det starter som sne, men går over i regn, og herefter vil det være slut med det kolde vintervejr for denne gang, siger vagthavende hos DMI, Trine Pedersen.

LÆS OGSÅ: Politiet advarer forgæves: Folk vrimler rundt på livsfarlig is

Inden vejret efter fredag slår over i 5-7 plusgrader med blæst og regn, får vi ifølge Trine Pedersen i den kommende uge noget ganske flot vintervejr:

- Der kommer nogle enkelte snebyger, men ellers bliver det ret flot vintervejr. I dagtimerne kommer temperaturen til at ligge omkring frysepunktet, imens nætterne bliver noget koldere. De fleste steder mellem 5-10 minusgrader, imens det lokalt måske kan blive ned til minus 15, siger Trine Pedersen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress