Af Ritzau - 11/11-16 21:20; Opdateret: 11/11-16 22:21

Helsingørmotorvejen er spærret efter trafikuheldHelsingørmotorvejen er spærret efter trafikuheld

Helsingørmotorvejen, der løber fra København i nordgående retning, er spærret efter et uheld.

Helsingørmotorvejen er spærret i begge retninger efter et uheld. Det skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie Twitter.

Uheldet er sket ved Tuborgvej i udadgående retning.

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om et solouheld, hvor en bil er kørt ind i et betonelement.

Føreren af bilen er umiddelbart svært tilskadekommen.

Nordsjællands Politi vurderer, at motorvejen vil være spærret i flere timer oven på uheldet.

Ifølge Vejdirektoratet er ulykken ikke sket på grund af minusgrader, der har fået DMi til at advare om pletvist glatte veje.

- Vi har ikke fået meldinger om, at de uheld, der har været, er sket på grund af glat føre. Men når DMI advarer om pletvist glatte veje, så skal man være forsigtig, siger vagthavende ved Vejdirektoratet Rune Johansen og fortsætter:

- Men vi forventer kraftig kulde i aften, så der er ingen tvivl om, at i de sene aften- og nattetimer skal man være ekstra opmærksom.

Han oplyser, at der bliver saltet natten igennem.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress