Af Ritzau - 05/07-16 18:24; Opdateret: 05/07-16 18:40

Unge har lyttet til efterspørgsel på flere ingeniørerUnge har lyttet til efterspørgsel på flere ingeniører

2816 unge har i år søgt ind på en ingeniøruddannelse på DTU, viser tal. Det er 11 procent flere end sidste år.

storybild

Som noget nyt tilbyder DTU i år for første gang 50 studiepladser på en ny engelsksproget bachelor-uddannelsesretning og 30 på en anden ny retning. (Billede: Free/Colourbox)

En prognose fra sidste år udarbejdet af blandt andet Dansk Industri og Ingeniørforeningen viser, at vi i Danmark kommer til at mangle 9300 ingeniører i 2025.

Nu tyder meget på, at de unge har lyttet til prognosen. Således har 2816 personer i år søgt ind på en af diplom- og civilingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som deres første prioritet. Det er 11 procent flere sammenlignet med sidste år.

Det viser tal fra DTU tirsdag, hvor ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb.

Martin Vigild, der er dekan for bacheloruddannelserne og studiemiljø på universitetet, glæder sig naturligvis over de mange ansøgere:

- Ingeniørfærdigheder som kreativitet og innovation bliver efterspurgt i stadig flere brancher og sammenhænge. Derfor er vi - særligt i en tid med faldende ungdomsårgange og udsigt til ingeniørmangel - rigtig glade for den øgede søgning til vores uddannelser, udtaler han i en pressemeddelelse.

Som følge af udsigten til mangel på ingeniører tilbyder DTU i år for første gang 50 studiepladser på en ny engelsksproget bachelor-uddannelsesretning og 30 på en anden ny retning.

Det vil ifølge universitetet medføre over 500 nye studiepladser på civilingeniøruddannelsen i løbet af de kommende år.

På diplomingeniøruddannelsen forventes der fortsat vækst på de eksisterende uddannelsesretninger, og nye initiativer vil blive søsat fremover, fortæller Martin Vigild:

- Det er meget væsentligt for os, at vores studerende ruster sig til et globalt arbejdsmarked.

- Den næste generation af ingeniører skal bidrage til løsninger på store samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer for eksempel inden for bioteknologi, biomedicin, fødevareteknologi og human sundhed, siger han.

Samtidig nævner dekanen såkaldte megatrends som big data, digitalisering, smart cities og transportområdet.

Alle ansøgere får svar på deres ansøgning lørdag 30. juli.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Rekordmange har søgt ind på en videregående uddannelse

LÆS OGSÅ: Indeks afslører: Studieby afgør dine jobmuligheder

LÆS OGSÅ: Kun halvdelen føler sig klædt på til at vælge uddannelse

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige uddannelse: 6 afgørende råd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress