Af - 05/04-15 15:28; Opdateret: 05/04-15 15:40

Anders fik skåret halsen over i nat: - Jeg har aldrig set ham førAnders fik skåret halsen over i nat: - Jeg har aldrig set ham før

Knivstikkeriet fandt sted i Aalborg og gav den unge mand 12 sting.

Advarsel

Stødende billede. Tryk for at vise.

Anders Christian Johannsen har det efter omstændighederne godt her dagen efter. (Foto: Privatfoto)

- Jeg fortryder ikke, at jeg hjalp pigen, men jeg ville da gerne været kniven i halsen foruden.

Sådan lyder det fra Anders Christian Johannsen til metroxpress, efter at han i nat blev stukket med en kniv i halsen.

Den 21-årige mand var til en forsinket julefrokost med sine kolleger fra Wagner og på sin første bytur i 2015. Hen på natten går han ud i en baggård ved Guldhornene i Jomfru Ane Gade for at ryge.

- Her ser jeg en pige blive skubbet ind i nogle borde og bænke, hvorfor jeg går hen og hjælper hende op. Jeg når lige at få spurgt hende, om hun er okay, hvorefter hendes kæreste kommer flyvende hen og skærer nærmest halsen i stykker på mig.

- Jeg opdager ikke, at jeg er blevet stukket med en kniv, og jeg føler faktisk, at det er en lighter, som han tænder mod min hals. Derfor løber jeg efter ham, siger Anders Christian Johannsen til metroxpress og fortsætter:

- Men da jeg kommer ud for enden af gaden, bliver jeg stoppet af to dørmænd, der straks kunne se, at det ikke helt holdte. Blodet var udover det hele.

Hvorfor Anders, der skal have fjernet sine 12 sting om cirka 10 dage, bliver stukket med kniv, har han ikke nogen ide om.

Anders Christian Johannsen har det efter omstændighederne godt. (Privatfoto)

- Jeg har aldrig set ham eller pigen før. Det var totalt umotiveret. Jeg tror måske, at han har følt, at jeg ville tage hans kæreste, men jeg har vitterlig ingen anelse, siger han.

LÆS OGSÅ: 20-årig stukket i halsen og syet med 12 sting

Men han priser sig her under et døgn efter lykkelig for, at han stadig er i live.

- Lægerne har fortalt mig, at det kun var to millimeter fra hovedpulsåren. Så det kunne være gået gruelig galt. Men jeg må bare komme op på hesten igen og komme videre, fordi det havde bare været en anden, hvis det ikke havde været mig, fortæller den 21-årige mand, der samtidig gerne vil komme med en opfordring:

- Jeg håber, at der kommer lidt mere fokus på at få knivene ud af nattelivet. Jeg ved godt, at man ikke kan visitere alle, men der må kunne gøres et eller andet for at få det stoppet. Det er jo langt fra kun i Aalborg det sker.

Nordjyllands Politi udtalte tidligere i dag følgende.

- Uden forvarsel trækker den 18-årige så en kniv og stikker den 21-årige i halsen, så halsen bliver skåret rigtig meget op, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress