Af - 14/04-15 11:36; Opdateret: 14/04-15 12:40

Kunst for formue samler støv i rådhuskælderKunst for formue samler støv i rådhuskælder

Hvert år køber Aarhus kommune kunst for 300.000 kroner. Men næsten hver fjerde værk bliver sat direkte i kælderen. Nu vil kunstudvalg til at spørge de ansatte først, før de køber

storybild

Kunstværket Mirrors af Aarhus-kunstneren Bodil Sohn, som hun solgte til kommunen i 2014, står nu i en kælder under Rådhuset. (Billede: Bodil Sohn)

I et kælderlokale under Aarhus Rådhus står 440 kunstværker og samler støv. Værker som egentligt er købt for at glæde ansatte og byens borgere. Men ingen ansatte eller politikere har ønsket at have dem hængende.

LÆS OGSÅ: Teenagere gjorde tykt grin med kunst-elskere

Hvert år bruger kommunen knap 300.000 skattekroner på at købe lokal kunst. Men af de 334 værker, som kommunen har købt fra 2010 til 2014, er 73 værker havnet i kælderen.

Ifølge kommunen står nyindkøbt kunst for 247.673 kroner på lageret.
Aarhus Kommunes kulturchef Ib Christensen fortæller, at værkerne er købt af et udvalg af tre billedkunstnere.

- Det er selvfølgelig ikke optimalt, at der står så mange værker i kælderen. Værkerne er selvfølgelig købt, fordi de skal op at hænge til glæde for de ansatte og borgere. Fremover forstår jeg det i højrere grad bliver, så udvalget vil tage fat i de forskellige dele af kommunen for at høre, hvad de ønsker sig, før de køber, siger kulturchef Ib Christensen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Avis: Islamisk Stat har ødelagt 1600 år gammelt kloster

En af de kunstnere, der har fyldt rådhuskælderen med sin kunst, er Bodil Sohn, der solgte 13 malerier af 3.846 kroner til kommunen sidste år.

- Nu er jeg jo et positivt menneske, så jeg regner med, at værkerne kommer op at hænge, når man finder den rigtige plads til dem, hvor de tager sig ordentligt ud, siger hun.

LÆS OGSÅ: TV: - Det må være 18,7 millioner værd

Kommunen lover at registrere kunsten i en offentlig base, som borgerne kan følge.
Venstres Gert Bjerregaard vil nu bede om en redegørelse fra de to rådmænd, der har med kunsten at gøre.

- Vi skal have set på, om vi får value for money her. Derfor kunne vi passende se på, om vi ikke skal have anvendt det kunst, før vi investerer i mere, siger han.​

LÆS OGSÅ: Selfie-trends alarmerer kunstverdenen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress