Af metroxpress - 16/09-15 08:55; Opdateret: 16/09-15 09:23

#HjælpEnFlygtning - hvis du vil#HjælpEnFlygtning - hvis du vil

Metroxpress lancerer i dag initiativet #HjælpEnFlygtning.

storybild

Kilde: Dansk Flygtningehjælp Illustration: benoitgraphics

Det er et initiativ, der giver dem, der ønsker at gøre en konkret forskel for en eller flere flygtninge, en platform til at gøre det.

Vi oplever nemlig, at mange af vores læsere gerne vil gøre noget for de mennesker, der pludselig står i vores land, fordi de er flygtet eller migreret fra deres hjemland.

Samtidig oplever vi, at mange har svært ved at finde ud af, hvordan de bedst kan hjælpe. Er det ved at starte en indsamling af tøj? Er det ved at samle penge ind til professionelle nødhjælpsorganisationer?

Begge dele kan sikkert være nyttigt. Men der er også andre behov.

Dansk flygtningehjælp har udpeget de seks mest presserende behov i forhold til at etablere sig på fornuftig vis i Danmark som: Tag over hovedet, adgang til arbejde, sprogundervisning, pladser på daginstitution og i skole til børn, sports- og fritidsaktiviteter til både børn og voksne og socialt netværk.

Har du lyst og overskud til at mødes med flygtninge i dit område, drikke en kop kaffe og måske få en ny ven? Har du lyst til at hjælpe med at skrive et CV, eller har du brug for en praktikant eller anden arbejdskraft? Er du flygtning og har brug for selskab eller hjælp til et eller andet? Så tag kontakt på #HjælpEnFlygtning's Facebook-side, hvor vi også løbende vil bringe guides til, hvordan hjælpen kan blive konkret - og forhåbentlig også fortælle de historier, hvor de gode intentioner bliver til virkelighed.

Metroxpress er en upolitisk avis, og vi forholder os ikke politisk til flygtningesituationen eller den lovgivning, der omgiver den.

Vi er læsernes avis, og med dette initiativ forsøger vi at hjælpe til med at opfylde det behov, som mange af vores læsere tilkendegiver, at de har, for at hjælpe.

Jonas Kuld Rathje og Simon Hovmand-Stilling
Chefredaktionen, Metroxpress

Find siden og deltag her - hvis du vil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress