Af - 21/03-16 22:38; Opdateret: 21/03-16 22:50

Chokeret vidne forsøgte forgæves at gribe ind: - Yahya ville ikke lytteChokeret vidne forsøgte forgæves at gribe ind: - Yahya ville ikke lytte

- Det var som om, ingen af dem hørte, hvad jeg sagde til dem, selvom jeg stod kun to meter fra dem, fortæller øjenvidne.

Adnan Abou Staiti er stadig chokeret efter gårsdagens skudepisode på butikstorvet i Kabbelvænget i Aarhus Vest, hvor en 17-årig ung mand blev skudt i foden kun 50 meter fra hans lille pizzeria 'The Burger Bob'.

Ifølge den 43-årige pizzeriaindehaver oplevede han epsioden på allernærmeste hold.

- Jeg stod ude i køkkenet og lavede mad til Yahya Hassan. Pludselig hørte jeg råb udenfor. Jeg gik ud og så, at cirka 30-50 meter væk stod Yahya Hassan og truede den anden dreng, som stod og filmede ham, fortæller Adnan Abou Staiti til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan fængslet for grov vold efter skudepisode

Da han nærmede de to unge mænd så han til store overraskelse, at den 20-årige digter var bevæbnet med en pistol, fortæller han.

- Det lignede en 6 millimeter. For den var meget lille, Jeg har set sådan en før. I mange arabiske lande er det normalt med våben. Det er ikke ligesom her, siger Adnan Abou Staiti og tilføjer, at han er modstander af våben.

- At gå med våben er meget slem kriminalitet. Og jeg var meget bekymret for, at det ville gå galt. Derfor forsøgte jeg også at tale Yahya til ro. Men det var som om, ingen af dem hørte, hvad jeg sagde til dem, selvom jeg stod kun to meter fra dem, siger han.

Det var her ved butikstorvet i Kappelvænget i Aarhus Vest, hvor Adnan Abou Staiti har sit pizzeria The Burger Bob, at skyderiet fandt sted.

Hvor lang tid der cirka gik, før den unge digter begyndte at løsne de første skud, står stadig lidt sløret i hans hukommelse.

- Der gik måske et minut. Ham drengen blev ved med at stå og filme og svare, at Yahya bare kunne skyde. Så pegede Yahya pistolen ned i lårhøjde og skød mod ham drengens fødder. Han skød cirka fem gange og ramte drengen i foden og på låret, siger han.

Så snart skuddene var faldet gik de to parter ifølge Adnan Abou Staiti hver sin vej.

- Til at starte gik han, men efter lidt begyndte han at løbe. Jeg hørte, at hans mor råbte ud af vinduet efter ham. Ham drengen gik den anden vej, selv om han var ramt, siger Adnan Abou Staiti.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan nægter sig skyldig i skudsag

Han fortæller, at det ikke var ham, der ringede til politiet og anmeldte skyderiet, men at han efterfølgende er blevet afhørt.

- Det her er Trillegården. Vi bor alle i samme lille område, hvor vi kender hinanden. Vi forsøger selv at løse problemerne. Nogle gange har man brug for støtte af politiet. Som jeg har forstået det, var det Yahyas mor, der ringede. Hun har længe været bekymret for, at noget slemt kunne ske, siger Adnan Abou Staiti.

LÆS OGSÅ: 17-årig blev skudt og såret af Yahya: - Jeg kan ikke kende ham længere

Han er selv er far til tre børn på 13, 8 og halvandet år, hvorfor han også kan sætte sig ind i de bekymringer, som Yahya Hassans mor i øjeblikket måtte gennemgå såvel som forældrene til det 17-årige dreng, der blev såret af skud i foden.

- Jeg er ked af det, der er sket, og jeg håber, ham drengen får det bedre, og Yahya får også får noget hjælp. Da han kom ind hos mig bestilte mad, kunne jeg se på hans øjne, at han ikke var sig selv. Han virkede meget stresset, siger han.

Var du ikke selv bange?

- Selvfølgelig var det farligt for mig. Men jeg var mere bekymret for dem, siger Adnan Abou Staiti.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan få dage inden skyderi: - Jeg er undskyldt, hvis jeg kommer til at dræbe nogen

Metroxpress har mandag aften været i kontakt med Østjyllands Politi for at få bekræftet, om Adnan Abou Staitis er blevet afhørt.

- Det kan jeg ikke lige bekræfte på stående fod. Men hvis det forholder sig som han siger, kan jeg garantere dig for, at han er blevet afhørt, siger politiinspektør Carit Andersen, leder af efterforskningen ved Østjyllands Politi.

Han tilføjer, at politiet ikke har yderligere kommentarer til sagen af hensyn til efterforskingen.

LÆS OGSÅ: Yahya kørte 202 km/timen i Aarhus: Bilen har gode bremser

LÆS OGSÅ: Yahya afviser biljagt: Jeg var bare ude at handle

LÆS OGSÅ: Yahya klar til krig: 'Det bliver blodigt som en hvalfangst'

LÆS OGSÅ: Yahya taler ud: Derfor er jeg endt i bandekrig

LÆS OGSÅ: Yahya Hassans mor: Det er politiets skyld

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress