Af Agnete Finnemann Scheel - 06/10-15 15:58; Opdateret: 06/10-15 17:45

Sigøjner-bossen slipper for udvisning - får halvandet år i fængselSigøjner-bossen slipper for udvisning - får halvandet år i fængsel

Østre Landsret idømmer den 46-årige Gimi Levakovic et år og seks måneders fængsel. Men han slipper for udvisning for våbenbesiddelse og trusler.

storybild

Levakovic (Billede: Polfoto)

Den 46-årige Gimi Levakovic kunne ikke holde tårerne tilbage, da Østre Landsret tirsdag afgjorde en sag, hvor han var tiltalt for våbenbesiddelse og trusler.

Ganske vist skærpede landsretten byrettens straf med tre måneder til et år og seks måneder. Men landsretten omstødte byrettens beslutning om, at han skulle udvises med indrejseforbud i 12 år.

Der var dog ikke enighed blandt de tre juridiske dommere og de tre domsmænd i udvisningsspørgsmålet. Tre stemte for, at han skulle udvises, tre stemte imod. Når der er stemmelighed, er det den afgørelse, der er bedst for den tiltalte, som tæller.

Episoden med våbenbesiddelse fandt sted ved en sammenkomst i Korsør.

Her havde han medbragt en skarpladt pistol, der var gemt i noget tøj i en håndtaske, som på et tidspunkt blev låst inde i et værelse af andre gæster.

Undervejs i grillfesten blev han voldsomt beruset og truede flere af de tilstedeværende med, at han ville skyde dem.

De tre, der ville udvise, lagde især vægt på, at Gimi Levakovic har en stribe domme for især berigelsesforbrydelser bag sig.

Omvendt mente de tre, der ikke ville udvise, at han ikke har nogen tilknytning til Kroatien. Han har boet i Danmark, siden han var to år gammel og taler ikke kroatisk.

Det vigtigste var dog hensynet til hans to mindreårige børn, som han alene har forældremyndigheden over, og som er danske statsborgere. Det vil være imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at skille dem fra deres far.

Advokat Bjørn Elmquist, der var forsvarer for Gimi Levakovic, er godt tilfreds med dommen.

- Jeg forstår godt, at det blev en delt afgørelse om udvisning, for der har i dele af pressen været en hetz om, at han og hele hans familie skal smides ud, fordi man påstår, de nasser på samfundet. Men det kan man ikke bruge til noget i en straffesag, siger han til Ritzau.

- Det afgørende er, at når man har boet så lang tid i Danmark, så er man en del af samfundet på godt og ondt.

Anklager Morten Ebbe Nielsen fra Statsadvokaten i København er ikke helt så tilfreds.

- Det var jo en 3-3 afgørelse. Nu skal vi have nærlæst præmisserne, og så må vi sammen med Rigsadvokaten vurdere, om vi skal forsøge at få sagen for Højesteret, siger han.

LÆS OGSÅ: Sigøjnerkongen: - Mine børn skal have en anden fremtid

LÆS OGSÅ: Anklager om storkriminel: Familie ville bestikke vidner

LÆS OGSÅ: TV: Sigøjnerbossens datter: 'Jeg har ingen veninder'

LÆS OGSÅ: Dømt igen: Nu bliver sigøjnerboss udvist af Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress