Af - 28/11-15 09:14; Opdateret: 28/11-15 10:25

Denne modetrend skal du følge hvis du vil være hip lige nuDenne modetrend skal du følge hvis du vil være hip lige nu

For et par måneder siden udråbte British Vogue ‘glamcore’ som den næste store megatrend i modeverdenen. Når det sker, spidser man ører, siger moderedaktør.

storybild

Her ses en af de hypede kjoler fra Balmain for H&M, som op til salget i efteråret fik teenagere til at ligge flere dage i kø. Kjolen er ifølge moderedaktør inbegrebet af glamcore. (Billede: Cover)

Er du normcore eller glamcore?

Svarer du det første, er du desværre ikke længere trendy. Glamcore – stilen hvor man gerne må være lidt ekstravagant i sit farvevalg og bruge accessories som blonder og palietter – er den næste store megatrend inden for modeverdenen. Det siger moderedaktør på Cover, Camilla Louise Høg, efter British Vogue for et par måneder siden udråbte stilen til 'det nye sort':

- British Vogue har stor autoritet i branchen, så man lytter, når de i deres septembernummer slår en ny tone an. Især når der som her er tale om en form for modtendens, siger hun og refererer til normcorestilen, som man nu bevæger sig væk fra.

LÆS OGSÅ: TV: Teenagere sover tre dage i kulden for eksklusiv H&M-kollektion

Men hvad er glamcore egentlig, og hvorfor er det så hot? Camilla Louise Høg øser ud af sin ekspertise:

Hvordan er glamcore opstået?

- Tendensen kommer fra musikscenen, fra Instagramfænomener og fra celebs som Kim Kardashian. Det er en brugerskabt trend, for der skal komme en modreaktion på minimalisme og normcore, som har fået os allesammen til at gå rundt i sorte jeans og skjorte eller en fornuftig pullover med rund hals de sidste par år. Den sidste sæson har vi set, at designerne så småt er begyndt at indkorporere noget mere spektakulært igen – eksempler er de nyeste looks fra Louis Vuitton og John Galliano for Martin Margiela i Paris og Marc Jacobs i New York.

Hvorfor opstår glamcore nu?

- Fordi vi er dødtrætte af depression, krise og fornuft. Nu kan vi endelig se, at forbrugertallene er på vej op, og det gør, at vi igen kan købe nogle items, som er sjove eller eksperimenterende, og som man måske ikke ligefrem skal slide op. Det er også derfor, at sådan noget som Balmain for H&M er blevet så stort, fordi det er 'more is more'. Det er sexet, det er dekadent, det tangerer det vulgære – kort sagt alt det, man ikke må i krisetider. På Cover byder vi også tendensens velkommen og havde på forsiden af vores novembernummer en kjole fra Balmain for H&M - det bliver ikke mere glamcore end den.

LÆS OGSÅ: TV: 16-årige Silja og Stine fyrer 17.000 kr. af i H&M på femten minutter

Kommer det til Danmark?

- Selvfølgelig gør det det. Danskerne er generelt meget med på beatet, så det, der sker i udlandet, sker også i Danmark, og nogen gange sker det faktisk før, end det slår bredt igennem i udlandet. I Danmark forventer vi, at folk er velsoignerede og velklædte på en uhøjtidelig måde, så vi tager nemt tendenser til os.

Hvor nemt/billigt er det at være glamcore?

- Det er ikke en svær trend økonomisk. Lige nu er det måske de dyre designere, der promoverer trenden, men high street følger lynhurtigt med, og lige præcis sådan en tendens her er oplagt at supplere med secondhand, fordi den er ret 70’er-inspireret. Det svære ved tendensen er at være modig, for de sidste par år har vi vænnet os til, at det var fint nok at gå rundt i en fornuftig vindjakke.

Hvor lang levetid har glamcore?

- Det kan man aldrig spå om, for det kommer an på resten af verdens udvikling. Glamcore kan ikke eksistere, hvis vi pludselig bliver meget bange for terror, eller hvis det rent økonomisk krakker.

LÆS OGSÅ: 14-årige Marius pjækker for at købe eftertragtet tøj

LÆS OGSÅ: TV: Jacob sov på gaden for tøjkollektion: - Jeg er så lettet og glad

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress