Af - 28/09-15 13:25

Astrolog: Det gør blodmånen ved digAstrolog: Det gør blodmånen ved dig

Synes du, at perioden her virker som en hård omgang? Så kan der være en forklaring i stjernerne.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik videre for at flotte billeder af blodmånen.

Det sjældne og imponerende fænomen blodmåne betog mennesker verden over natten til mandag.

Men effekten af blodmånen er ikke kun pynt på nattehimlen, forklarer astrolog Karl Aage Jensen, fra Astrologihuset.

Denne blodmåne var nemlig noget helt særligt.

- Det er første gang i flere hundrede år, at der har været fire blodmåner i træk med så korte intervaller imellem. Og denne var den sidste af de fire i lang tid, siger Karl Aage Jensen.

Og den særlige måne har gjort os ekstra tilbøjelige til at være urolige, siger astrologen.

- Der er sikkert mange, der er vågnet tidligt i løbet af natten til mandag eller slet ikke kunnet falde i søvn. Blodmånen har gjort, at ekstra mange er ekstra urolige.

I det hele taget er det en intens periode, fordi både blodmånen gjorde sin entré, og der er rigtig mange spændinger både sidste uge og denne uge.

- Planeterne står på en måde, så de i forvejen lægger pres på enkelte mennesker og verden som sådan, og så kommer blodmånen og kan udløse situationen, siger Karl Aage Jensen.

- Så det er nogle uger, hvor mange er udkørte. Det er et pres, vi kommer til at kunne mærke hele dette efterår. Men særligt i sidste uge kunne man mærke det, og det fortsætter denne uge, siger han.

Der er mulighed for at opnå gode ting, hvis man formår at vende de negative tendenser til noget positivt. Man skal i hvert fald være ekstra meget på vagt den kommende periode.

- Man kan ikke regne med det, der sker. Så med hensyn til forhandlinger og beslutninger, skal man tjekke tingene ekstra godt igennem. Og helst lade være med at føre alt for store beslutninger ud i livet, siger Karl Aage Jensen.

Man skal ikke nødvendigvis stole på, hvad man ser, og hvad andre mennesker siger. Heller ikke altid egne konklusioner, hvor man kan komme til at gøre uoverlagt, understreger han.

Man skal bare vide, hvordan man tackler de her ting. Man skal passe bedre på. Og så skal man huske, at man faktisk kan få noget helt fantastisk ud af energierne, der er skabt.

Det siger Karl Aage Jensen.

LÆS OGSÅ: Skyfri nattehimmel: Så flot var den "blodrøde" måne

LÆS OGSÅ: Her kan du se sjældent fænomen søndag: Ellers vent 18 år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress