Spis piller med tørret lort og bliv rask igenSpis piller med tørret lort og bliv rask igen

Dansk virksomhed fremstiller og sælger piller lavet på lort. Din egen eller andres. Sundhedsstyrelsen kender endnu ikke til pil-lerne, som ifølge lektor på DTU skal behandles med forsigtighed.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Lort er det nye sort, og mens hospitaler eksperimenterer med afføring fra raske til håbløst syge, og nettet myldrer med råd til, hvordan man derhjemme selv kan hælde blændet afføring ind i sin tyktarm, gør behandlinger med lort på piller nu sit indtog i Danmark :

- Mine klienter har typisk haft store problemer med fordøjelsen, forstoppelse, diarre og oppustet mave. Problemer som jeg så afhjælper ved hjælp af livsstilsterapi og pillerne, som stammer fra afførring fra donorer, som har gennemgået en meget grundig medicinsk screening for sygdomme, siger indehaver af Bakterieklinikken i Ballerup, alternativ behandler, Stig Günther til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Mums! Nu kommer øllen brygget på kloakvand

Én omgang afføring rækker til 24 piller, som udgør en behandling. En måneds forbrug kan koste op til 70.000 kroner.

- Ja, det er dyrt, men fremstillingsprocesserne er desværre yderst kostbare og kan ikke lige nu gøres billigere, når de også skal være helt sikre, forklarer Stig Günther.

At sikkerhed er afgørende, bekræfter Henrik Bjørn Nielsen, lektor på Institut for Systembiologi på DTU. 

- Hvis sygdoms-screeningen af donoren ikke er god nok, risikerer du at få en sygdomsfremkaldende bakterie med over og så komme til at fejle noget andet.​

I Sundhedsstyrelsen kender man endnu ikke til pillerne:

- Vi er ved at afklare, hvilken form for præparat, der er tale om, og om behandlingerne i det hele taget hører under SSTs myndighedsområde, skriver Styrelsen i en mail.

LÆS OGSÅ: Fremtidens bus kører på... lort

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress