Af - 10/12-15 20:31

Thorbjørn på eventyr til alle verdens lande: - Ingen arbejder så hårdt som mig lige nuThorbjørn på eventyr til alle verdens lande: - Ingen arbejder så hårdt som mig lige nu

Det er vanvittigt hårdt arbejde at besøge alle landene i verden, siger danske Thorbjørn C. Pedersen, som lige nu sidder fast i land nummer 99.

Bildstrecke im Grossformat »

Har du nogensinde drømt om at rejse verden rundt og slænge dig på klodens mest eksotiske strande og opleve forskellige kulture?

Netop det gør 36-årige Thorbjørn C. Pedersen - sådan helt bogstaveligt.

Han har nemlig sat sig for som den første nogensinde at besøge alle verdens 203 lande i et stræk - uden at flyve. Og efter to års rejse er han nu i land nummer 99. Den vestafrikanske ø São Tomé & Príncipe, som har vist sig temmelig svær at komme væk fra uden fly.

Faktisk er hele den fly-frie rejse langt mere besværlig, end han havde forestillet sig.

LÆS OGSÅ: Dansk globetrotter har fået frygtet sygdom i Vestafrika

- Jeg er godt klar over, at folk bliver misundelige, når de ser de billeder, jeg lægger op, mens de sidder hjemme på arbejde, siger han til metroxpress over Skype.

Men jeg kender ikke nogen, som arbejder så meget, som jeg gør lige nu. Det er logistik på et højt niveau. Jeg har tabt mange mange kilo, og mit stressniveau er højt hele tiden

I'm on holiday...so this is you picture of the day󾍇🌍󾓦󾓩

Posted by Once Upon a Saga on Tuesday, December 1, 2015

Det er særligt de eksotiske små øer, som er besværlige at komme til og fra selv for en professionel som Thorbjørn C. Pedersen. Han arbejder nemlig normalt med shipping og logistik og har gode kontakter inden for skibsfart.

Men der er mange øer, som der ikke længere går både til, fordi persontransporten nu om dage foregår via fly. Så han må bruge fiskeskibe, bananbåde eller fragtskibe - hvis der overhovedet går nogen. Det sidste fragtskib, han skulle med ud til øen, ventede han på i to måneder.

- Jeg vil egentlig bare gerne hjem, siger han, og her skal du altså forestiller dig et smil på globetrotterens ansigt.

- Men for mig er der ingen anden vej hjem end gennem de 104 lande, jeg mangler. Det er som en tunnel, jeg skal igennem for at komme hjem. Og derefter skal jeg sove i et år, tror jeg, siger han på trods af, at han altså lige nu sidder i et endnu uberørt paradis halvvejs gennem sin store drøm.

LÆS OGSÅ: Globe-teddy: Derfor tog han billeder af en bamse i stedet for sin hustru

Og spørger man ham, om han ville anbefale andre at kopiere hans projekt, siger han:

- Jeg ved ikke, om der er nogen, der kan gøre mig det efter, men jeg kan ikke se, hvorfor de skulle gøre det.

Jeg siger ikke, det er umuligt. Jeg siger bare, det er dumt.

Og spørger man så, om han har fortrudt, er svaret først lidt usikkert og så:

Det er et ja og et nej. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, og jeg har ofret meget

Men han har også, forklarer han, opdaget, at verden er meget mere og meget bedre, end det indtryk man er får, når man lever i Danmark og ser verden gennem mediernes katastrofebriller. Så man får det indtryk, at lande som Nigeria og Mali hovedsageligt består af Boko Haram og af ebola-ramte mennesker.

Men ifølge Thorbjørn C. Pedersen er de fleste mennesker i verden søde, venlige og i øvrigt lige som folk er flest.

LÆS OGSÅ: 20 fantastiske fotos - se verden fra oven

- De fleste i Nigeria går i moderigtigt tøj, spiller Candy Crush og ser Game of Thrones. Og uanset hvor jeg er i verden, tager folk selfies på en rismark og uploader et billede på Facebook af en trutmund.

Du kan følge resten af hans rejse her.

LÆS OGSÅ: LISTE: Top ti ultimative rejseoplevelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress