Af - 14/04-16 12:47; Opdateret: 14/04-16 13:11

Qvortrup om provokerende Joachim B.-forslag: Det er typisk hamQvortrup om provokerende Joachim B.-forslag: Det er typisk ham

Udkantsdanskere skal have mindre i kontanthjælp end storbyboere, mener Liberal Alliances Joachim B. Olsen.

storybild

Joachim B. Olsen er Liberal Alliances provokatør, påpeger metroxpress' politiske kommentator Henrik Qvortrup.

Hvis man bor i udkantsdanmark, bør man ikke have ret til lige så meget kontanthjælp som folk, der bor i større byer.

Sådan lyder en kontroversiel udmelding fra Liberal Alliances beskæftigelses- og erhvervsordfører Joachim B. Olsen. Det skal kunne betale sig at arbejde, og det mener han ikke, det kan alle steder, fordi det er billigere at bo i udkantsdanmark.

LÆS OGSÅ: Blå blok vil lade 16-årige køre motorcykel

- Man skal fastsætte niveauet af kontanthjælpen ud fra de leveomkostninger, der er i de enkelte kommuner. Også for at modvirke, at det bliver for attraktivt at flytte dertil, fordi man gerne vil leve på overførselsindkomst, siger han til Ugebrevet A4 og supplerer:

- Det giver simpelthen ikke mening, at kommunerne ikke har mulighed for at indrette kontanthjælpen sådan, at den passer til de leveomkostninger, der er i de pågældende kommuner.

LÆS OGSÅ: R og LA vil lade socialt udsatte tjene skattefri håndører

Metroxpress’ politiske kommentator Henrik Qvortrup kalder det for et bemærkelsesværdigt forslag - men at det kommer fra netop Joachim B. Olsen, overrasker ham ikke.

- Det er typisk Joachim B. Olsen. Det er jo ikke et forslag, der har en kinamands chance for at blive gennemført, og det er formentligt heller ikke derfor, han kommer med det, siger han og uddyber:

- Joachim B. Olsen har fået rollen som den, der skal provokere, og den udfylder han meget smukt. Han ved, der er en gruppe af folk for hvem det ikke kan være hårdt nok at være kontanthjælpsmodtager, og det her forslag vil vække applaus der.

LÆS OGSÅ: Flertal vil lade borgere stille forslag i Folketinget

Henrik Qvortrup mener dog ikke, at udmeldingen giver mening.

- Betyder det så også, at folk, der bor i udkantsdanmark, skal betale højere skat, fordi de ikke har lige så højere udgifter, når de bor der? Eller at man skal have skattelettelser, hvis man bor i en kommune, hvor ejendomspriserne er høje? Det er en underlig logik, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress