Af Bo Norström Weile - 05/10-15 17:42

TEST: Kan du blive statsborger i Danmark?TEST: Kan du blive statsborger i Danmark?

Et flertal vil stramme statsborgerskabsprøven. Se her, om du synes, den nuværende prøve er for let.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Statsborgerskabsprøven er en prøve, der skal bestås for at få dansk statsborgerskab. Prøven består af 30 spørgsmål, der er oplistet herunder. Svarene står nederst.

LÆS OGSÅ: Rødt raseri over strammere krav til at få dansk pas

LÆS OGSÅ: Kravene til at få dansk statsborgerskab strammes

For at bestå skal du have 22 rigtige. Et flertal på Christiansborg vil ændre prøven, så der kræves 32 rigtige ud af 40 spørgsmål.

1. Hvor mange mennesker bor der i Danmark?

A: Ca. 8,5 mio.

B: Ca. 5,6 mio.

C: Ca. 2,7 mio.

2. Hvad hedder Danmarks tredjestørste by?

A: Odense

B: København

C: Aarhus

3. Hvornår blev Danmark medlem af EF (i dag EU)?

A: 1949

B: 1973

C: 1992

4. Er Danmark medlem af FN?

A: Ja

B: Nej

5. Kan man selv vælge religion i Danmark?

A: Ja

B: Nej

6. Hvordan bliver det afgjort, hvem der skal være konge eller dronning i Danmark?

A: Det bestemmer Folketinget

B: Det besluttes ved en folkeafstemning

C: Monarkens ældste barn arver tronen, når monarken dør

7. Hvornår blev grundloven vedtaget (Danmark første frie forfatning)?

A: 1649

B: 1749

C: 1849

8. Hvilken rettighed er sikret i den danske grundlov?

A: Retten til at lave foreninger med lovligt formål

B: Retten til at stifte familie

C: Retten til at bære våben

9. Hvor mange procent af den voksne befolkning er medlem af et politisk parti i Danmark?

A: Ca. 5 procent

B: Ca. 25 procent

C: Ca. 45 procent

10. Hvor ofte er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd?

A: Hvert andet år

B: Hvert tredje år

C: Hvert fjerde år

11. Har regeringen den udøvende magt?

A: Ja

B: Nej

12. Hvor mange medlemmer har Folketinget?

A: 93

B: 125

C: 179

13. Hvor gammel skal man være for at stemme ved folketingsvalg?

A: Mindst 18 år

B: Mindst 21 år

C: Mindst 25 år

14. Er medlemmer af Folketinget normalt medlem af et politisk parti?

A: Ja

B: Nej

15. Hvem er den øverste politiske leder af en kommune?

A: En kontorchef

B: En borgmester

C: En dommer

16. Hvor mange regioner er der i Danmark?

A: 5

B: 15

C: 25

17. Har borgere i Danmark normalt ret til gratis lægehjælp?

A: Ja

B: Nej

18. Hvor gammel skal man normalt være for at blive gift i Danmark?

A: 15 år

B: 18 år

C: 21 år

19. Kan man skrive til medlemmer af Folketinget, hvis man gerne vil gøre opmærksom på et problem i samfundet?

A: Ja

B: Nej

20. Hvornår skal en anholdt stilles for en dommer?

A: Inden for 24 timer

B: Inden for 48 timer

C: Inden for 72 timer

21. Hvilken domstol er den øverste domstol i Danmark?

A: Københavns Byret

B: Vestre Landsret

C: Højesteret

22. Er der dødsstraf i Danmark?

A: Ja

B: Nej

23. Er det gratis at være medlem af en fagforening?

A: Ja

B: Nej

24. Hvem får normalt forældremyndigheden, når et ægtepar får børn?

A: Kun moren

B: Kun faren

C: Forældrene får fælles forældremyndighed

25. Hvor mange timer er en arbejdsuge normalt i Danmark?

A: 30 timer

B: 37 timer

C: 45 timer

26. Hvor mange procent af lønmodtagerne i Danmark er medlem af en a-kasse?

A: Ca. 20 procent

B: Ca. 40 procent

C: Ca. 70 procent

27. Er undervisningen gratis på de offentlige gymnasier?

A: Ja

B: Nej

28. Hvilken europæisk regeringsleder var på officielt besøg i Danmark 28. april 2015?

A: Storbritanniens premierminister, David Cameron

B: Sveriges statsminister, Stefan Löfven

C: Tysklands forbundskansler, Angela Merkel

29. I maj 2015 blev det fejret, at Danmark blev befriet efter fem års tysk besættelse under Anden Verdenskrig. Hvor mange år er det siden, Danmark blev befriet?

A: 60 år

B: 70 år

C: 80 år

30. I 2015 skal der afholdes valg i Danmark. Hvilket valg?

A: Regional- og kommunalvalg

B: Folketingsvalg

C: Europa-Parlamentsvalg

Rigtige svar:

1: B 2: A 3: B 4: A 5: A 6: C 7: C 8: A 9: A 10: C 11: A 12: C 13: A 14: A 15: B 16: A 17: A 18: B 19: A 20: A 21: C 22: B 23: B 24: C 25: B 26: C 27: A 28: C 29: B 30: B

Kilder: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress