Af - 12/08-15 16:54; Opdateret: 12/08-15 17:43

Lars Barfoed går på politikerpensionLars Barfoed går på politikerpension

Det sker efter 14 års tjeneste hos det Konservative Folkeparti. Han vil nu søge en karriere indenfor den private sektor, oplyser han via Facebook.

Efter en god sommers tænkepause har jeg besluttet at søge nye udfordringer uden for politik. Det betyder, at jeg stopper...

Posted by Lars Barfoed on Wednesday, August 12, 2015

Det blev til 14 år i Folketinget for Lars Barfoed, før den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti mistede sit mandat ved valget i juni.

Man nu vil han ikke længere være kandidat til Folketinget, skriver han på Facebook.

- Efter en god sommers tænkepause har jeg besluttet at søge nye udfordringer uden for politik. Det betyder, at jeg stopper som folketingskandidat, hvilket jeg nu har meddelt formanden for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg, meddeler Barfoed.

Lars Barfoed måtte bide i græsset, da De Konservative mistede sit mandat i Københavns Storkreds, hvor Lars Barfoed var opstillet som kandidat på Frederiksberg og i Brønshøj.

LÆS OGSÅ: Lars Barfoed ryger ud af Folketinget

Samlet gik det traditionsrige parti fra otte til seks mandater og har dermed for anden valgperiode i træk rollen som Folketingets mindste parti.

Lars Barfoed var formand for Det Konservative Folkeparti fra 2011 til 2014, hvor han selv trådte tilbage og anbefalede den nuværende formand Søren Pape Poulsen.

Han har haft flere ministerposter i den tidligere VK-regering, hvor han også har været udsat for en del polemik.

Han blev i praksis fyret fra sit første ministerembede i 2006, hvor Dansk Folkeparti erklærede, at de ikke længere havde tillid til ham som familie- og forbrugerminister. Støttepartiets mistillid kom i kølvandet på den såkaldte "kødskandale".

Men tre år senere fik Lars Barfoed comeback som minister, da han først blev udnævnt til transportminister og senere blev udnævnt til justitsminister under Lars Løkke Rasmussen (V).

Før den politiske karriere havde Lars Barfoed flere direktørposter, blandt andet i Finansrådet og Dansk Handel og Service.

Nu vender han så tilbage til arbejdsmarkedet, hvor han går efter en rolle i det private erhvervsliv:

- Jeg har haft 14 spændende år i Folketinget, men nu glæder jeg mig til igen at bruge mine kompetencer og erfaring i den private sektor, skriver han på Facebook.

LÆS OGSÅ: Måling: Vælgerne tror ikke længere på Søren Pape

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress