Af - 24/04-15 10:09

Sådan skal forældrene straffes: Ingen pasning til børn uden vaccineSådan skal forældrene straffes: Ingen pasning til børn uden vaccine

Sundhedsordfører overvejer at nægte pasning af børn, der ikke er vaccinerede.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/ian Hooton)

Hvis forældre ikke i større omfang end i dag, får deres børn vaccineret mod mæslinger, så bør vi overveje, om de skal nægtes at blive passet i daginstitutioner.

Det mener Socialdemokraternes sundhedsordfører, nordjyske Flemming Møller Mortensen, til DR Nordjylland.

WHO anbefaler at mindst 95 procent vaccineres for at undgå epidemier, men i Danmark vaccineres kun 86 procent af børnene, og det får Flemming Møller Mortensen til at slå alarm, for det kan være alvorligt at blive smittet.

- Det er et stort problem for de børn som er syge og ikke kan vaccineres og det er et problem for de som ikke er vaccineret gennem de seneste år, siger han.

Og lykkedes det ikke ad frivillighedens vej at få flere forældre til at vaccinere deres børn, så er han klar til at gribe til hårdere midler:

- Hvis vi ikke når op på 95 procent, så bliver vi nødt til som andre lande at tænke på mere hårdhændede midler. Det kan være, at forældre ikke kan få deres børn i daginstitution, hvis ikke deres børn er vaccinerede, siger Flemming Møller Mortensen til DR Nordjylland.

LÆS OGSÅ: Flertal vil gøre mæslingevaccine tvungen

Professor i etik ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, mener forældre i yderste konsekvens skal kunne risikere at få deres børn tvangsfjernet i en kortere periode, hvis de ikke lader dem vaccinere.

- Vi må prøve alle de værktøjer, vi har i kassen, for det er et virkeligt alvorligt problem, at vi ikke lader vores børn vaccinere, siger etikprofessoren til DR.

I Australien har frygten for en mæslinge-epidemi fået regeringen til at foreslå, at forældre kan trækkes i børnepenge og skat, hvis de ikke får deres børn vaccineret og i Polen er der indført bødestraf.

Men det tror sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) ikke er den rigtige vej at gå her i landet.

- Det er fuldstændig urealistisk at tro, at nogen holder et barn, mens der står to skrigende forældre ved siden af, som ikke ønsker deres barn vaccineret. Det kan ikke ske i Danmark, siger folketingspolitikeren.

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen: MFR-vaccinen er en sikker vaccine

Han håber derfor, at en effektiv oplysningskampagne kan få forældre til at forstå hvilken risiko, de udsætter ikke bare deres eget barn, men også naboens børn for, ved ikke at vaccinere mod mæslinger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress