Af - 04/02-16 08:31

DF Ungdom forklarer sig: Selvfølgelig støtter vi ikke Donald TrumpDF Ungdom forklarer sig: Selvfølgelig støtter vi ikke Donald Trump

I et Facebook-opslag giver DF Ungdom sin støtte til Donald Trump. DFU's formand udtaler sig nu ungdomspartiets holdning til den kontroversielle politiker.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det skabte stort postyr, da Dansk Folkepartis Ungdom onsdag aften hyldede Donald Trump i et Facebook-opslag. DFU's formand, Lucas Thelander Hultgren, understreger imidlertid, at ungdomspartiet ikke støtter den voldsomt kritiserede republikanske præsidentkandidat.

LÆS OGSÅ: Danmark er atter et emne i præsidentvalgkamp i USA

I det omtalte Facebook-opslag, som kan ses nedenfor, er der ellers ikke umiddelbart noget at tage fejl af. DF Ungdom skriver nemlig direkte "we support you" til den amerikanske politiker, hvilket efterfølgende førte til et væld af vrede kommentarer. Blandt topkommentarerne finder man for eksempel Sepehr Izadi, der skriver: "Nej nej nej nej hvorfor vender i jer ikke IMOD fordommen med at i er nogle landsbytosser?".

We support you Donald J. Trump, greetings from Denmark!#TrumpTrain

Opslået af DF Ungdom på 3. februar 2016

LÆS OGSÅ: Republikaner stiger af ræset om at blive Obamas afløser

Da metroxpress henvender sig til DF Ungdoms landsformand, Lucas Thelander Hultgren, gør han det imidlertid klart, at opslaget langt fra er udtryk for ungdomspartiets egentlige holdning.

- Der er sket en kommunikationsbrist et eller andet sted, for selvfølgelig støtter vi ikke Donald Trump. Egentlig synes vi, han giver udtryk for nogle mærkelige holdninger, og at han er svær at tage seriøs, fordi han tit modsiger sig selv. I går udtalte jeg, at hvis han bliver præsidentkandidat, vil vi stadig støtte det republikanske parti i mangel af bedre. Det fik en af vores tillidsfolk fanget lidt for hurtigt, og så blev der lavet et opslag. Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, siger han til metroxpress.

Donald Trump er kendt for sine kontroversielle udtalelser. Blandt andet har han givet udtryk for, at han mener, at der bør indføres et forbud mod, at muslimer kan rejse ind i USA.

LÆS OGSÅ: Trumps frygt blev til virkelighed ved skuffelse i Iowa

LÆS OGSÅ: Adele bryder politisk tavshed og langer ud efter Donald Trump


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress