Af Agnete Finnemann Scheel - 20/01-16 08:33; Opdateret: 20/01-16 09:16

Socialdemokrat springer til AlternativetSocialdemokrat springer til Alternativet

Kommunalbestyrelsesmedlem i Faaborg-Midtfyn, forlader Socialdemokratiet for at melde sig ind i Alternativet.

storybild

Politikeren Mads Holdgaard fra Faaborg-Midtfyn Kommune skifter Socialdemokraterne ud med Alternativet, fordi han ikke længere kan stå inde for Socialdemokraternes opbakning til Venstre-regeringens asylpolitik.

Det skriver flere medier.

- For mig har Socialdemokraterne tilnærmet sig en hybrid af Venstre og Dansk Folkeparti, og måske er det de nye og rigtige værdier hos Socialdemokraterne, men det er bare ikke mine, siger han ifølge fyens.dk.

Han er rystet over udlændingelinjen hos den socialdemokratiske folketingsgruppe.

- Jeg er sikker på, det handler om en proces, hvor Socialdemokraterne og jeg desværre har udviklet os i hver vores retning.

- Skellet er nu for stort til, at jeg føler mig til rette i partiet, og jeg kan derfor ikke længere stå på mål for de værdier, Socialdemokraternes folketingsgruppe i dag repræsenterer.

- Deres klare opbakning til regeringens asyl- og udlændingepolitik er chokerende, siger Mads Holdgaard ifølge TV2 Fyn.

Dermed er det ikke kun Venstre, som vinker farvel til folkevalgte medlemmer på grund af den førte asylpolitik.

Den seneste måned har tre folkevalgte forladt Venstre til fordel for De Radikale. Det mest prominente navn er europaparlamentarikeren Jens Rohde.

Med Holdgaards partiskifte er Alternativet dermed repræsenteret i kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Han fastholder uændret sine opgaver og politiske poster.

- Med Alternativets seks kerneværdier, mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati i rygsækken glæder jeg mig til et nyt politisk kapitel, så disse pejlemærker bliver synlige i det kommunalpolitiske arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune, siger den nu tidligere S-politiker.

LÆS OGSÅ: Politiker-babe skifter parti

LÆS OGSÅ: Kommentator: Rohde melder sig ud i protest mod Støjberg

LÆS OGSÅ: ENDNU EN: Kritisk Venstre-profil giver op og bliver radikal

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress