Af - 24/05-16 21:34; Opdateret: 03/11-16 10:21

Mor står frem: Sådan forgreb præsten sig på min sønMor står frem: Sådan forgreb præsten sig på min søn

En dansk frikirkepræst er anmeldt for omfattende misbrug af mindst otte børn i en jysk frikirke. Marie Laursen er mor til en af børnene

storybild

Marie Laursens (billedet) søn er en af de unge, som nu anklager en jysk frikirkepræst for at have udsat ham for seksuelle overgreb (Billede: Privatfoto)

- Det foregik i kirken. Inde på præstens kontor.

Marie Laursen bliver stille. Hun har svært ved at få ordene sagt. Svært ved at sige det som hendes i dag 19-årige søn den maj efter flere års venten betroede hende og sin mand Daniel Laursen i en bil på vej væk fra kirken 1. maj. Væk fra den jyske frikirke, hvor adskillige af menighedens børn og unge på et dramatisk møde 27. april hævdede at være blevet misbrugt af en præst i frikirken.

Drengen fortæller at frikirkepræsten, skulle have fået den dengang 13-14-årige dreng til at onanere, mens præsten så på. Dernæst skulle præsten have onaneret på drengen, lød de rystende beretninger.

- Vi var i chok. Jeg forsøgt eat holde sammen på mig selv, så han ikke så mig græde. Jeg ønskede jo bare, at mine børn blev delt af det fællesskab. Men alt var løgn, og i dag er jeg mest af alt skuffet over mig selv, over at jeg ikke forlod kirken, at jeg ikke kunne se hvad der foregik, siger Marie Laursen.

Hendes mand Daniel Laursen supplerer:

- Det var virkelig svært at gennemskue for folk, der var inde i det. De formåede at give folk skyldfølelse, hvis de forlod kirken, siger han og fortsætter:

- Der er tale om en pædofil psykopat, som har fået lov at gøre vanvittige ting, som alle kirker selvfølgelig vil tage afstand fra.

Sagen er nu blevet meldt til politiet, som bekræfter, at de efterforsker præsten for mulige overgreb. Metroxpress har af hensyn til ofrene, og idet præsten ikke er dømt, valgt ikke at skrive præsten eller kirkens navn. Maries søn har dog indvilget i, at hans mor og stedfar står frem på hans vegne.

Marie håber at andre nu vil stå frem, så det ikke ender som i 2012, hvor politiet også efterforskede præsten for overgreb. Dengang manglede man beviser.

- Alt skal frem nu. Ellers risikerer det at forsætte. Det er så vigtig, at der ikke er flere unge der bliver udsat for de her ting. Min søn har jo gået med det her i flere år efter det skulle være stoppet.

Metroxpress har forgæves forsøgt at få en kommentar fra præsten til beskyldningerne mod ham. Frikirkens ledelse oplyser at man valgte at lukke sig selv den 2. maj, da det på et møde er kommet frem, at der 'er foregået rigtig mange ting, som ikke skulle foregå'.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress