Af Ritzau - 31/08-16 20:06

Pensionsbranche: Reform løser det værste pensionsproblemPensionsbranche: Reform løser det værste pensionsproblem

For mange lønmodtagere kan det ikke svare sig at spare op til pension. Forslag løser størstedelen af problemet

storybild

Det kan være en dyr fornøjelse at lægge til side til sin alderdom med de nuværende regler. Men forslag fra regeringen vil afhjælpe problemet, vurderer brancheorganisation. (Billede: Free/Colourbox)

Forestil dig, at du lægger 100 kroner til side. Når du skal bruge dem, er de 100 kroner blevet til 89 kroner. Sådan en sparegris ville man nok hurtigt holde op med at bruge.

Men faktisk er det billedligt talt situationen for massevis af lønmodtagere, der modregnes så hårdt, når deres pensioner udbetales, at afkastet på deres indbetaling reelt er negativt.

Det er det, man i pensionskredse omtaler som samspilsproblemer, og det er et af de problemer, regeringen forsøger at løse med den plan for dansk økonomi frem til 2025, som blev fremlagt tirsdag.

Med reformen vil regeringen gøre det mere attraktivt at spare op. Og hos brancheorganisationen Forsikring & Pension er vurderingen, at det forslag, regeringen har lagt frem, vil løse en stor del af samspilsproblemerne.

Regeringen lægger blandt andet op til et helt nyt pensionsprodukt for folk, der er tæt på pensionsalderen. De sidste fem år inden pension får man lov til at indsætte 50.000 årligt på en aldersopsparing.

Der er tale om en særlig ordning, hvor man sikrer sig en livsvarig udbetaling, uden at der sker modregning i sociale ydelser som folkepensionens tillæg og boligydelse.

Det vil klart være i pensionskundernes interesse, siger Per Bremer Rasmussen, der er administrerende direktør i Forsikring & Pension.

- Man har fjernet problemet der, hvor det var allerværst, vurderer han.

Samtidig vil regeringen øge tilskyndelsen til at spare op til pension. Også for de yngre lønmodtagere. Det skal ske gennem en model, der kaldes PensionsBonus, som egentlig bare er en skattelettelse til folk i job på cirka 4500 kroner.

Men finten er, at mens de lavestlønnede får skattelettelsen uanset hvad, så skal personer, der tjener mere end 300.000 kroner spare mindst otte procent af deres løn op til pension for at gøre sig fortjent til skattelettelsen.

Det skulle gerne føre til, at de cirka 15 procent i den indkomstgruppe, der i dag ikke sparer op til pensionen, begynder at gøre det.

Hos Forsikring og Pension kunne man godt have ønsket sig, at tilskyndelsen til at spare op var endnu større, siger Per Bremer Rasmussen.

- Hvis du bare for et fast kronebeløb uanset hvad, så får du ikke mere ud af at spare lidt mere op, pointerer han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress