20/01-16 07:28; Opdateret: 20/01-16 07:59

Seks ud af ti ville støtte et krav om svinekød i deres kommuneSeks ud af ti ville støtte et krav om svinekød i deres kommune

Et krav om svinekød i daginstitutionerne støttes af 60 procent af danskerne.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

Servering af svinekød blev mandag et krav i de kommunale daginstitutioner i Randers, da byrådet vedtog et forslag fremsat af DF’er Frank Nørgaard. Det forslag får stor opbakning hos danskerne, viser en undersøgelse lavet af YouGov for metroxpress.

LÆS OGSÅ: DF: Kommuner bør kopiere krav om svinekød på menuer

Hele 60 procent af danskerne svarer, at de ville støtte op om et tilsvarende krav om servering af svinekød i deres kommuner, hvis det skulle blive aktuelt. Kun 27 procent af befolkningen ville ikke bakke op om et sådant forslag, skriver metroxpress.

Det er en mere klar opbakning til forslaget, end byrådet selv kunne mønstre, da forslaget blev vedtaget. Her stemte 16 for og 15 imod. Og danskernes opbakning overrasker også politisk kommentator Henrik Qvortrup.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

LÆS OGSÅ: Svinekød på menuen er nu et krav i Randers Kommune

- Det er overraskende mange for mig. For der er stor forskel på ikke at ville forbyde svinekød og så rent faktisk bestemme, at de absolut skal have det i institutionerne, siger kommentatoren.

Samtidig viser undersøgelsen, at 51 procent af danskerne i høj eller i meget høj grad er enige i byrådets beslutning, hvor kun 17 procent slet ikke er enige.

LÆS OGSÅ: Venstre vil ikke diktere frikadeller i institutioner

- Det er en måling, som viser, at der er en bevægelse derude, som vil gå meget langt for at trække en finger i sandet, siger Henrik Qvortrup, som mener, at mange politikere følger med i den opsigtsvækkende sag.

LÆS OGSÅ: Frikadelle-krigen raser: Her kan svinekød blive lovpligtigt i børnehaverne

- Der er her nogle politikere, som bliver bekræftet i, at deres hårde og kompromisløse udlændinge politik fungerer. Og det er ikke kun DF, det er også Venstre og Støjberg. Men socialdemokraterne følger bestemt også med og ser den linje, der bliver lagt på området, vurderer Qvortrup.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress