Af - 23/11-16 04:00; Opdateret: 23/11-16 19:26

Diplomat onanerede foran kvinder i svømmehalDiplomat onanerede foran kvinder i svømmehal

Fem udenlandske diplomater er siden august 2014 sendt hjem for at have overtrådt danske love - fire kørte spirituskørsel, en mand blottede sig for kvinder i en svømmehal

storybild

Det tyske og amerikanske bil på en diplomatbil. Metroxpress ved ikke, hvor de fem hjemsendte diplomater, er fra. REUTERS/Fabrizio Bensch (Billede: Fabrizio Bensch)

12 ansatte på udenlandske ambassader er siden august 2014 sluppet for straf ved at vifte med et diplomatpas.

- Personer med diplomatstatus kan kun retsforfølges i Danmark, hvis deres immunitet ophæves, skriver juridisk chefkonsulent Claus Pedersen, Københavns Politi.

Da en 47-årig mandlig diplomat i maj 2015 blev taget på fersk gerning i at have blottet sig for kvinder i Øbro Svømmehal i København for anden gang – første gang var tre måneder før, da han onanerede i brusekabinerne ved siden af to nøgne kvinder – kunne han ikke straffes.

Metroxpress har fået aktindsigt i politirapporterne for udenlandske diplomater, hvor Udenrigsministeriet har streget landene ud. De omhandler en sag om butikstyveri, en person, der slog ud efter politiet på en bar og truede: ‘Go back to Jutland with all your pigs. Tomorrow you are both fired’ samt fem sager om spirituskørsel.

LÆS OGSÅ: Diplomater stikker af fra p-bøder: Nyt forslag vil straffe dem med hjullås

Protokolchef Marie-Louise Overvad fortæller, at man går i dialog med landene om at kalde diplomater, der bryder loven hjem.

Siden sommeren 2014 har det medført, at fem ansatte er hjemkaldt til deres hjemlande – fire for spirituskørsel foruden manden fra svømmehallen. En har fået en advarsel for at arbejde i frisørsalon uden arbejdstilladelse.

- Når man ser på de mange diplomater, der er i Danmark, så er det få sager om året. Men selv om diplomater er omfattet af wienerkonventionen, hvor de først kan straffes, hvis landet tager immuniteten fra dem, så forventer vi, at de overholder de danske love, når de er her. Det samme gælder selvfølgelig også de danske diplomater på Danmarks ambassader. Vi kan ikke have diplomater, der kører fulde rundt, og er til fare for borgere og vi kan ikke have diplomater, der blotter sig i svømmehaller, siger protokolchef for Udenrigsministeriet, Marie-

Tre af sagerne om spirituskørsel omhandler ansatte på samme ambassade. En af diplomaterne blev en formiddag i november 2014 taget ‘stærkt slingrende’ og i at køre i den modsatte vejbane på Strandvejen nord for København i en bil med friske buller på front og bagdør.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress