Af - 28/05-15 22:21

Panorama-ejer: Jeg har modtaget 400 opkald om Løkkes kontanthjæpsmodtagerPanorama-ejer: Jeg har modtaget 400 opkald om Løkkes kontanthjæpsmodtager

Ejeren af Taastrup-virksomheden Panorama, Morten Broager, vil ikke udlevere navnet på den kontanthjælpsmodtager, som Lars Løkke bruger i sin kamp for at vise, at det for nogle ikke kan betale sig at arbejde.

storybild

(Billede: Polfoto)

Ejeren virksomheden Panorama i Taastrup, Morten Broager, vil ikke udlevere den kontanthjælpsmodtager, som det seneste døgn har været (ufrivillig) hovedperson i et politisk kaos.

Det fastslår Morten Broager over for TV2.

LÆS OGSÅ: TV: MX jagtede den mand, som alle medier vil have i tale

- Jeg vil ikke fortælle mere om ham. Af respekt for en mand, der ikke selv har ønsket at være del af denne sag. Mit liv de sidste 24 timer har været ret hektisk med mere end 400 opkald. Det ønsker jeg ikke skal ske for andre, med mindre de selv ønsker debatten, siger Morten Broager til TV2.

Den såkaldte 'Panorama-gate' er udløst af, at V-formand Lars Løkke Rasmussen genfortalte en historie, som Morten Broager fortalte under et virksomhedsbesøg, og som i korte træk handlede om, at en medarbejder havde sagt op, fordi han lige så godt kunne være på kontanthjælp, da hans løn var for lav til, at det kunne betale sig at gå på arbejde.

LÆS OGSÅ: Panorama-gate: Vildt slagsmål mellem Bødskov og Claus Hjort

Morten Broager bekræfter historien, men erkender samtidig, at han ikke kender til de nærmere omstændigheder i sagen - og derfor ikke kan fremlægge det regnestykke, som ifølge Lars Løkke skulle dokumentere, at den pågældende medarbejder skulle have sagt op på grund af lønnen.

- Jeg har ikke siddet med mandens regneark, men manden kommer og siger til mig, at hvis jeg kan give ham lønforhøjelse, så vil han gerne blive. Ellers er omkring 1000 kroner mere i rådighedsbeløb ikke rigtigt nok. Det er jo det jeg forholder mig til, siger Morten Broager til TV2.

LÆS OGSÅ: 1 DØGN INDE: Hvem fører valgkampen på sociale medier?

LÆS OGSÅ: Dagpenge sendte Thorning i skænderi for åben skærm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress