Af - 21/08-15 08:23

Dødssyg af kræft: Hvordan skriver man testamente som 19-årig?Dødssyg af kræft: Hvordan skriver man testamente som 19-årig?

Tre mennesker, der har haft døden helt tæt inde på livet, står frem i en temauge, som Ung Kræft står bag.

Bildstrecke im Grossformat »

- Vi skulle bare have levet lykkeligt for evigt, men de otte år, vi fik sammen, var vidunderlige, og de skønne børn, han har overladt til mig, gør det hele værd.

Sådan skriver 29-årige Ronja, som er en af de unge, der står frem i den nye stærke kampagne #visnakkeromdøden, som Ung Kræft, en underafdeling af Kræftens Bekæmpelse, står bag.

- Hvis ikke vi kan snakke om det, hvem kan så?, som projektleder i Ung Kræft, Tina Brændgaard Nissen formulerer det.

Hun fortæller, at man gennem kampagnen - eller temaugen som hun kalder den - vil forsøge at bryde det tabu, som døden er for mange mennesker:

- Døden er ikke noget, vi kan lide at snakke om, selv om det skal ske for os alle. Når man får kræft som ung er ‘Jeg skal dø’ noget af det første, man tænker, siger Tina Brændgaard Nissen, der fortsætter:

- Det er en vildt skræmmende tanke, som er svær for familie og venner at håndtere. Det er så svært, at de ofte ikke tør snakke om det. De unge vil som oftest gerne, men de gør det ikke, fordi de er bange for at gøre kærester og venner kede af det.


Hvordan har I fået de unge mennesker til at dele deres historier?

- Det var ret nemt, for de vil rigtig gerne dele deres historier og bryde det tabu og den berøringsangst, der er. Så vi har bare spurgt. Andre må meget gerne følge trop og dele deres historier også.

Det er planen at #visnakkeromdøden-kampagnen skal køre ugen ud. Dagligt vil man kunne læse en ny personlig beretning om døden på Ung Kræfts Instagramprofil.

Læs historierne i deres fulde længder her:


"Som 19-årig gjorde jeg mig tanker om døden. Jeg lavede lidt mit eget testamente over mine ting. Jeg skrev ned, hvilke kjoler, mine veninder skulle arve, hvis det kom dertil. Jeg tror, det er ret sundt at gøre sig de tanker. De ligger jo hele tiden og florerer i baghovedet, og døden er jo det, vi alle kæmper imod. Det, at jeg tog stilling til mit testamente og konfronterede min angst, gav mig mere ro og styrke til at koncentrere mig om at kæmpe videre for livet. Jeg fik 10 operationer, forskellige former for kemo, 25 omgange stråler plus et forsøgsstof, der var med til at redde mit liv. Og ja, jeg klarede den sgu og er lige vendt hjem fra mit livs eventyr på #Cuba. Et mål jeg satte mig, da jeg blev syg. Jeg ville til Cuba og danse salsa." Bjørg. 25 år. Tarmkræft med spredning til lever og lymfer #visnakkeromdøden #ugenstema #ungkræft #fuckkræft #jegerilive

Et billede slået op af Ung kræft (@ungkraeft) den



"Vi vidste i virkeligheden godt meget tidligt, at Peter ville dø ung. Men fuck hvor var han sej, og han klarede bare alting så pisse godt. Jeg er så stolt over, at jeg var hans, og han var min. Vi skulle bare have levet lykkeligt for evigt, men de otte år, vi fik sammen, var vidunderlige, og de skønne børn han har overladt til mig, gør det hele værd, for når jeg kigger på dem, ser jeg jo Peter, og det gør mig glad. Det er så uretfærdigt, og når folk siger: "Det var da godt, at han fik fred," så er jeg lige ved at brække mig, for hellere at han skulle sluge et apotek dagligt, og at han så var her. Men når det nu ikke kunne være anderledes, så priser jeg mig lykkelig for, at jeg overhovedet fik ham, og jeg har to unger kravlende på væggene, der bærer ham med sig. Nu er det ved at være et halvt år siden, Peter døde. Han er med i vores hjerter, men uden at fylde på den dårlige måde.” Ronja. 29 år #visnakkeromdøden #ugenstema #ungkræft #duerikkealene

Et billede slået op af Ung kræft (@ungkraeft) den



"It's still a day 0 of some sort, was pretty sure I know how I would handle this, but these waves of emotion that just keeps rolling in on me are much bigger than I ever expected. I constantly try to get up and stay on my feet, but then they sweeps in again and I get knocked down again. I'm not mad at the world, yet, nor find it unfair, because fairness when it comes to disease is not a concept that makes sense to me. But it feels extremely counterproductive to leave my life where it's at the moment. I was just getting into making small parts of this world a better place, and I'm leaving so much behind I never get to finish. But I guess that's the randomness of our life's, when your young, death doesn't comes creeping, but fucking jumps right out in front of you and knocks you down, like a drunk fucker at a bar brawl. And then there's the whole hope thing, either it's because it's not sunken in yet or that I'm too stubborn, but it really does not feel like my time to go, I guess everyone feels like that. If I had a God to shout at, I would have lost my voice by now, from trying to pick a fight with the cunt! Luckily I'm out of the hospital the next period and can focus on eating normal again. And get a change of scenery. Yesterday I asked the hospital for a second opinion, just to make sure nothing have been overlooked. I'm not giving up this easily, I simply can't and will not accept it right now! And now we are back to Dylan Thomas' poem, more fitting than ever. "Do not go gentle into that good night. Rage, rage against the dying of the light!" TAK til Bjørn for at dele. Vi er så hamrende vrede på de syge celler. Vi har lyst til at smadre dem. Du er så skarp, så skarp, Bjørn ❤️💪 #visnakkeromdøden #ugenstema #fuckkræft #fuckcancer #ungkræft

Et billede slået op af Ung kræft (@ungkraeft) den



LÆS OGSÅ: Ny viden: Så godt virker p-piller mod kræft

LÆS OGSÅ: Afgørelse: Drenge skal ikke have gratis HPV-vaccine

LÆS OGSÅ: Læge advarer mod denne type kræft: Kys er værre end rygning

LÆS OGSÅ: Dødssyg muskelmand giver maden skylden: Begå ikke de samme fejl som jeg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress