Af Lars Fogt - 22/06-15 07:20

203 flygtningebørn var i virkeligheden voksne203 flygtningebørn var i virkeligheden voksne

Antallet af uledsagede flygtningebørn satte sidste år rekord. Men alderstest viste, at 72 procent af dem, der sagde de var børn, var over 18 år. DF vil undersøge flere

storybild

Næsten tre ud af fire undersøgte flygtningebørn i 2014 viste sig at være over 18 år. (Billede: Polfoto)

Mange voksne flygtninge forsøger at få asyl i Danmark ved at påstå, at de er børn. Det er nemlig langt nemmere at få asyl i Danmark, hvis man er under 18 år.

Udlændingemyndighederne tog således 282 flygtninge ud til en såkaldt aldersvurdering, hvor læger vurderede deres alder ved at undersøge personens tænder, knogler og kønsorgan. 203 af dem - eller næsten tre ud af fire - viste sig i virkeligheden at være voksne ifølge Udlændingeservice netop udgivne årsstatistik.

LÆS OGSÅ: DF: Det sejler med kontrollen

Dansk Folkepartis gruppeformand vil bede en kommende borgerlig regering teste flere.

- Når man finder så mange, der snyder, så bør man teste flere. Samtidig bør det have konsekvens for deres mulighed for at få asyl, siger Peter Skaarup.

Antallet af uledsagede flygtningebørn er vokset voldsomt fra 282 i 2011 til 812 sidste år.

LÆS OGSÅ: FN: Krig og vold har sendt næsten 60 millioner på flugt

Metroxpress skrev om samme problemstilling sidste år - da viste tal for de første fire måneder af 2013, at 31 ud af 43 flygtningebørn var voksne.

Retslægerådet slog i 2011 fast, at man kan fastslå en persons alder med et års nøjagtighed ved en lægelig undersøgelse.

- Når man laver en alderstest af en asylansøger, så undersøger man personenens håndryg og tænder med røntgenfotografi. Samt vedkommendes fysiske fremtoning. En sådan test vil altid have en vis unøjagtighed og bør om muligt ikke stå alene, siger formand for Retslægerådet, Bent Ottesen.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Jeg ønsker mig en nabo fra Syrien

Den tvivl mener SFs politiske ordfører, Jonas Dahl, man skal lade flygtninge komme til gode.

- Hvis man ikke er 100 procent sikker, så bør man jo ikke holde sig til en sådan test, siger han.

LÆS OGSÅ: Fire ud af ti flygtninge består ikke prøve i dansk

Hvad tænker du..?

Læs også disse

Find os på Facebook


Sponseret indhold









Følg os på Google+