Af - 30/09-15 12:50; Opdateret: 30/09-15 13:07

Claus Hjort: Fuld afgift for elbiler i 2020Claus Hjort: Fuld afgift for elbiler i 2020

Annulleringen af den eksisterende afgiftsfritagelse for elbiler skal ske i form af en overgangsordning frem til 2020, oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Ingeniøren.

storybild

(Billede: Polfoto/EHRBAHN JACOB)

Han gentog ved tirsdagens fremlæggelse af regeringens finanslovsudspil meddelelsen om, at elbiler ikke længere skal være fritaget for registreringsafgifter, og at regeringen dropper den tidligere SR-regerings plan om at lade afgiftsfritagelsen fortsætte i 2016.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil spare 650 millioner på elbiler

Claus Hjort Frederiksen varslede allerede i sidste uge, at regeringen sløjfer afgiftsfritagelsen, men finanslovsfremlæggelsen kastede lidt mere lys over implementeringen af registreringsafgifter for elbiler: Registreringsafgiften skal indfases gradvist over de næste fire år, og i 2020 skal elbiler være omfattet af almindelig registreringsafgift.

LÆS OGSÅ: TV: Her slår københavnsk el-bil verdensrekord

Finansministeriet har efterfølgende bekræftet tidsplanen over for Ingeniøren.

Ministeriet oplyser ikke nogen detaljer om den planlagte indfasningsprofil eller et muligt fradrag for batterier til elbiler. Her henviser Finansministeriet til Skatteministeriet. Ingeniøren har bedt om en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), men det har onsdag formiddag endnu ikke været muligt at tale med ham.

LÆS OGSÅ: Borgmester frygter gigant-regning for elbiler

En forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler ville ifølge Skatteministeriets beregninger koste statskassen 650 millioner kroner i 2016. Skatteministeriet har netop opjusteret sit estimat med 200 millioner kroner, siden ministeriet for bare fem måneder siden lavede samme beregning og nåede frem til, at afgiftsfritagelsen indebærer et mindreprovenu på 450 millioner kroner om året.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress