Af Ritzau - 13/06-16 12:58

Pårørende får erstatning efter 1813-koksPårørende får erstatning efter 1813-koks

Patienterstatningen har tilkendt erstatning i seks sager. I tre af sagerne var der tale om dødsfald.

storybild

Pårørende er blevet tilkendt erstatning i sager, der handler om akturtelefonen 1813. (Billede: Free/Colourbox)

Pårørende får nu tilkendt erstatning i sager, der omhandler akuttelefonerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Det handler om forsinket diagnostik og behandling, der i tre tilfælde har ført til, at patienterne afgik ved døden, oplyser Charlotte Wamberg, kommunikationschef i Patienterstatningen, til avisen.

Det drejer sig i alt om seks sager, hvor der er blevet givet erstatning. Fem af dem udspringer af 1813-ordningen i Region Hovedstaden, mens den sidste kommer fra Region Sjælland.

Ifølge Ekstra Bladet kommer to dødsfald fra Region Hovedstaden, mens det tredje skete i Region Sjælland.

Ekstra Bladet skriver, at der er blevet tilkendt erstatning for 1,6 millioner kroner i fem af de seks sager. Hvordan beløbene fordeler sig, skriver avisen ikke.

Charlotte Wamberg fra Patienterstatningen vil over for Ekstra Bladet ikke uddybe de nærmere detaljer i sagerne, eller hvorfor de pårørende har fået tilkendt erstatning.

Den omstridte akuttelefon 1813 så dagens lys 1. januar 2014 og er jævnligt blevet udsat for kritik for blandt andet lange ventetider.

I sidste uge var Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen, ude at sige i Berlingske, at tallet for erstatningssager burde være endnu højere, når det handler om deciderede lægefejl.

- Vi kan se, at vi ikke får nær så mange anmeldelser ind hos os, som vi burde, sagde hun til avisen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress