07/04-15 06:30; Opdateret: 07/04-15 06:56

Yahya Hassan går ind i politik og stiller op for dette partiYahya Hassan går ind i politik og stiller op for dette parti

Den 19-årige digter ønsker at være med til at forene "de forskellige mennesker i vores samfund".

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Yahya Hassan går nu ind i politik.

Den unge digter bliver kandidat for Nationalpartiet, der blev stiftet i november sidste år.

- Jeg repræsenterer Nationalpartiet for at være med til at kunne forene de forskellige mennesker i vores samfund, siger Yahya Hassan i en pressemeddelelse.

Nationalpartiets formand, Kashif Ahmad, glæder sig over Yahya Hassans kandidatur.


LÆS OGSÅ: Yahya Hassan anker til landsretten: Det er en tøsemandsdom

LÆS OGSÅ: Digteren Yahya Hassan straffes for vold i Aarhus

- Vi er glade og stolte over, at Yahya har valgt at stille op for os, og jeg glæder mig til vores videre samarbejde. Han er et ungt friskt pust til det politiske landskab i Danmark, lyder det fra Kashif Ahmad.

Nationalpartiet blev dannet i november af Kashif Ahmad og hans to brødre. Partiet ønsker at stille op til Folketinget.

Blandt Nationalpartiets mærkesager er en afskaffelse af 24-års-reglen, en afskaffelse af tilknytningskravet og flere varme hænder i sundhedsvæsnet.

Yahya Hassan er efterhånden blevet et kendt ansigt i den danske offentlighed. Senest har det dog ikke været hans digte, der har forårsaget opmærksomheden.

LÆS OGSÅ: Livvagt: Yahya Hassan slår eller skubber én gang

LÆS OGSÅ: Forurettet om slag fra Yahya: Stod med hænder i lommen


Retten i Aarhus kendte i marts Hassan skyldig i at have slået en ung mand i forbindelse med en bytur i Aarhus i februar sidste år.

Hassan har anket dommen til landsretten og kræver frifindelse.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress