Af - 06/12-15 14:51

DMI forlænger stormvarsel: Farligt vejr i disse landsdeleDMI forlænger stormvarsel: Farligt vejr i disse landsdele

Meteorologerne hos DMI har forlænget deres varsel om voldsomt vejr i kølvandet på den storm, der har hærget Storbritannien i weekenden.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er den samme storm, der nu rammer Danmark, der har hærget over de britiske øer i weekenden.

DMI har valgt at give deres varsel om vindstød af stormstyrke en noget længere levetid end først antaget.

Oprindeligt skulle advarslen om potentielt farligt vejr løbe ud ved 15-tiden, men spåmændene har efter et dybt kig i prognosemodellerne valgt at forlænge tiden, hvor områder i Jylland er i større fare for at opleve flyvende tagsten, knækkede grene og lignende.

- Det er primært nord for Limfjorden, at man skal være opmærksom. Varslet er forlænget til klokken 01, oplyser vagtchef hos vejrtjenesten Thyge Rasmussen overfor metroxpress.

LÆS OGSÅ: 8 gode råd: Sådan gør du, når stormen raser

Jammerbugt, Thisted, Holstebro, Lemvig, Frederikshavn og Hjørring er blandt de berørte områder. Her vil der være tale om middelvinde, der kan komme i kategorien hård kuling. Blæsevejret vil komme fra sydvest, og når det går helt vildt for sig, så kan der være tale om vindstød, der blæser med 24-26 sekundmeter. Altså stadig et pænt stykke under orkanstyrke, der begynder ved 32 meter i sekundet.

Ud over de potentielt voldsomme vindhastigheder, så kan vandstanden også være forhøjet i den vestlige del af Limfjorden helt indtil mandag morgen.


Stormen er resterne af en storm, der har hærget Storbritannien fredag og lørdag. På de britiske øer har blæsevejret fået tilnavnet Desmond, hvilket er fuldstændig i samme stil som da stormen Helga rullede sig ud over Danmark i sidste weekend.

Se billeder fra Desmonds hærgen i toppen af artiklen.

Heldigvis ser det ud til, at der kommer ophold i stormene i denne omgang, i hvert fald, hvis man skuer de næste tre eller fire dag frem.

LÆS OGSÅ: Vejdirektoratet advarer bilister om at krydse disse to broer

Søndag er der omkring de 12 graders varme i det meste af landet, og selv om det er en ganske pæn temperatur for en anden søndag i advent, så bliver det pænere i mandag - også selv om det reelt set bliver koldere.

- Det bliver kun op til omkring otte grader, men solen vil kigge frem, og der vil ikke være ret mange skyer. Det kommer formentlig til at føles som om, at det er rigtig pænt vejr, siger vagtchefen fra DMI til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 1. december: Sådan er chancerne for hvid jul ifølge DMI

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress