Af Ritzau - 11/07-16 10:25

Kommentator tror på stor politisk aftale i efteråretKommentator tror på stor politisk aftale i efteråret

Regeringen kan lande en stor aftale med blå blok til efteråret, mener chefredaktør Troels Mylenberg.

storybild

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan måske få en stor økonomisk aftale i hus til efteråret med blå blok, mener Fyens Stftstidendes ansvarshavende chefredaktør Troels Mylenberg. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Regeringen har en god chance for at lande en stor aftale for dansk økonomi frem mod 2025 med blå blok, som både giver skattelettelser til Liberal Alliance og indrømmelser til Dansk Folkeparti.

Det vurderer Fyens Stiftstidendes ansvarshavende chefredaktør Troels Mylenberg efter finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) sommerinterview med TV2. Her vil Hjort ikke kommentere, om udspillet kan omfatte pensionsalder.

- Jeg hører til dem, der tror, at det godt kan lade sig gøre. Vi skal passe på med at bygge op til et kæmpestort drama. I dansk demokrati plejer det at ende med, at man laver aftaler, siger Troels Mylenberg.

- Det hører sådan set til sjældenhederne, at man slet ikke kan enes om noget.

Der er en fælles interesse i at lave en aftale i blå blok med Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Regeringen fokuserer på blå blok, men afviser ikke Socialdemokraterne, vurderer Troels Mylenberg.

- Jeg tror, at regeringen fokuserer på at få blå blok hjem. Det kan være en udfordring nok i sig selv. Så må man se, om Socialdemokraterne, De Radikale og Alternativet på nogle punkter vil være med til noget af det, siger han.

Politisk kommentator Hans Engell mener, at Socialdemokraterne har en stærk interesse i at gå med i en aftale.

- Mette Frederiksen har lagt en klar strategi om, at Socialdemokraterne ikke skal genvinde regeringsmagten ved at indgå i alle mulige og umulige alliancer. Hun kan sagtens have en interesse i at lave en stor aftale til efteråret, siger Hans Engell.

Socialdemokraterne kan også være interesseret i at få løst problemer som ejendomsvurdering, før partiet igen danner regering, påpeger han.

- Nu er det Venstres problem. Parterne har en fælles interesse i at få det løst, siger Hans Engell.

ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress