Af - 28/05-15 21:15; Opdateret: 28/05-15 21:38

Festivaltip: Sådan tømmer du blæren før koncertenFestivaltip: Sådan tømmer du blæren før koncerten

Sommerens festivaler er ofte lig med uanede mængder af våde varer - men det betyder stor tissetrang, som indtræffer på de mest ubelejlige tidspunkter.

storybild

(Billede: Polfoto)

Du har mast dig helt frem på forreste række, din yndlingskunster går på scenen om et minut, men nu mærker du tissetrangen. De fleste kender nok den øv-følelse, det er, når blæren fortæller dig, at du må på toilettet lige før koncert-start, men det er der heldigvis råd for.

Metroxpress har allieret sig med Mette Hornum Bing, der er speciallæge i gynækologi. Hun mener, at der er meget psykologisk forbundet med ens tissetrang. Så hvis man er nervøs for at skulle tisse midt i en koncert, kan det faktisk fremme ens følelse af at skulle tisse, fordi man tænker på det.

Mette Hornum Bing understreger, at hvis man skal tisse, så skal man altså tisse, men har alligevel et par gode råd til, hvordan du tømmer din blære bedst muligt eller udskyder trangen.

- Det er vigtigt, at du inden koncerten giver dig god tid til at gå på toilettet, så sikrer du dig, at din blære bliver tømt helt. Og selvom du skal skynde dig, må du altså ikke presse, så risikerer du, at den ikke bliver tømt, og at du skal tisse igen inden for kort tid, forklarer Mette Hornum Bing til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TEST: Hvilken øl smager bedst - lunken!

Derudover afkræfter speciallægen den myte, at det generer mere tissetrang, hvis man tisser flere gange efter hinanden.

- Det er faktisk en god idé at gå på toilettet et par gange i træk for at få tømt blæren, siger hun.

Og selvom det er svært på særligt festivaler skal man holde sig fra meget sukkerholdige drikke, hvis man vil undgå at rende på toilettet mange gange.

- Alt væskeindtag fremmer jo tissetrangen, men særligt alkohol eller sukkerholdige-produkter gør at du skal tisse, siger Mette Hornum Bing.

Hvis man gerne vil udskyde tisseriet, til koncerten er færdig, har speciallægen også et råd.

- Når tissetrangen melder sig, kan man undertrykke den ved hjælp af et godt kneb i bækkenbunden. Man skal knibe i 5-10 sekunder. Det kan undertrykke tissetrængen kortvarigt.

Hvis man holder sig i lang tid, kan man dels opleve ubehag, men der er også en risiko for, at man kan komme til at tisse lidt i bukserne, når man hopper og danser, forklarer speciallægen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Sprøjteorgasme er mere end bare tis

LÆS OGSÅ: Ny viden: Eksperter hævder, at tis bekæmper uren hud


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress