18/12-15 10:38

Løkke ærgrer sig over dansk EU-forbehold om flyregisterLøkke ærgrer sig over dansk EU-forbehold om flyregister

Passagerregister skal hjælpe til terrorbekæmpelse, og det er ærgerligt, at Danmark ikke er med, siger Løkke.

storybild

(Billede: Bidstrup Stine)

Når EU's stats- og regeringschefer fredag samles på andendagen af et topmøde i Bruxelles, skal de blandt andet levere udspil til bekæmpelse af terror.

Et register over flypassagerer, PNR, er på vej, hvilket Danmark på grund af retsforbeholdet ikke kan være med i, og det ærgrer statsministeren.

- Det er en god idé, fordi det bliver et register over passagerer, som rejser rundt i Europa, og det kan være et uvurderligt redskab for at forhindre terrorhandlinger, før de sker, men også til at komme efter folk, siger Lars Løkke Rasmussen (V).

- Selv om vi kan lave et eget register, får vi ikke adgang til en guldgrube af informationer om, at en person er fløjet fra den ene europæiske hovedstad til den anden og den tredje.

- Alting kommer med en pris, og danskerne har sagt nej, siger statsministeren om retsforbeholdet, som vælgerne stemte om 3. december.

Passagerregistret, der kaldes PNR for "Passenger Name Record", skal omfatte rejser både til EU og inden for unionens grænser.

- Det, at vi har stemt nej til at forandre vores forhold til EU, påkalder sig ikke den store opmærksomhed. Det er min opgave at forandre det, men helt ærligt, det er op ad bakke, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress