08/11-15 10:46

Mand i Korsør overlever skud med haglgeværMand i Korsør overlever skud med haglgevær

En anklager vil søndag kræve varetægtsfængsling af formodet gerningsmand bag skyderi lørdag aften i Korsør.

storybild

(Billede: Polfoto)

En mand måtte natten til søndag på operationsbordet, efter at han lørdag aften i Korsør blev ramt af et eller flere skud.

Søndag oplyser politiet, at manden ikke er i livsfare.

- Det ser ud til, at han klarer skærene, siger vagtchef Jens Frederiksen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Mand ramt af skud lørdag aften

Den formodede gerningsmand er anholdt. Han er ifølge vagtchefen "som udgangspunkt" sigtet for drabsforsøg og vil søndag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Politiet ønsker søndag formiddag ikke at oplyse nærmere om de involverede personers identitet. Der er dog tale om to yngre mænd.

LÆS OGSÅ: 25-årig anholdt for drabsforsøg efter opgør i Valby

Motivet til skyderiet kendes heller ikke.

Politiet modtog ved 21-tiden lørdag aften anmeldelsen om skyderiet, der ifølge vagtchefen sandsynligvis fandt sted på åben gade.

Ifølge TV Øst er manden blevet ramt i maven af et skud fra et haglgevær. Skuddet blev angiveligt affyret på klos hold.

LÆS OGSÅ: Politiet jagter mistænkt efter skyderi i Valby

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress