Af - 24/08-16 18:00

Efterlyst i årevis: Nu er Mogens Amdi Petersen fundetEfterlyst i årevis: Nu er Mogens Amdi Petersen fundet

Lederen af Tvind, Mogens Amdi Petersen, er efterlyst, men Mexico holder hånden over den 77-årige dansker. DR3 har fundet manden, der har holdt sig skjult for offentligheden i 10 år.

storybild

Billedet af Mogens Amdi Petersen kommer fra DR3s nye programserie Find Amdi, som får premiere i aften klokken 21.00. (Billede: DR3)

Han er ikke blevet set offentligt i 10 år.

Mexicos myndigheder har meddelt, at landet ikke vil udlevere 77-årige Amdi Petersen. Dermed undgår han efter alt at dømme retsforfølgelse i Danmark, skriver Ritzau.

Nu er det lykkedes DR3 at finde frem til Tvindimperiets grundlægger, Mogens Amdi Petersen.

I jagten på Mogens Amdi Petersen lykkedes det DR3 at finde ham på Tvinds internationale hovedsæde, TG Pacifico i Mexico, oplyser DR.

Billederne her er ifølge DR taget den 23. juli i år.

Mogens Amdi Petersen og fire andre ledende personer fra Tvind har været eftersøgt af dansk politi i ti år.

De blev i 2006 frikendt ved byretten i Ringkøbing. Anklagemyndigheden nåede ikke at forkynde en ankesag over for dem, før de var rejst ud af Danmark.

De fem var tiltalt for svindel for millioner. Ifølge anklagen mod dem stod de bag skattesvig for 47 millioner kroner og underslæb for 57 millioner kroner. Siden 2013 har de været efterlyst via Interpol, skriver Ritzau.

Tvind drev i mange år Den Rejsende Højskole. Organisationen stod også for en række efterskoler og tøjindsamling. Flere afhoppere og andre kritikere har sidestillet Tvind med en sekt.

Det første af fem programmer i serien 'Find Amdi' bliver vist på DR3 fra i aften klokken 21

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress