Af - 10/03-16 13:53; Opdateret: 11/03-16 10:14

21-årige Ida blev svinet til af sin sergent: HUN LIGNER PIS!21-årige Ida blev svinet til af sin sergent: HUN LIGNER PIS!

21-årige Ida nød sin tid som værnepligtig tilbage i 2014, men blev chokeret, da hun for nyligt opdagede, at hendes sergent havde svinet hende til blandt sine venner på Facebook. Kasernens stabschef kalder den slags sager for ”uacceptable” og vil ikke lade den gå ubemærket hen.

Bildstrecke im Grossformat »

- jeg hører, at du har fået Ida i din sektion. Tillykke med det – hehe.

-Nemlig ja, hvilken succes oplevelse!!!! ”HUN LIGNER PIS”.

Sådan lød kommentaren fra en sergent på Varde Kaserne, da en ven skrev på vedkommendes facebookvæg, at Ida var blevet en af sergentens underordnede.

Ordvekslingen foregik i august 2014, da Ida var startet som værnepligtig samme sted. Men der skulle gå mere end halvandet år, før hun blev bekendt med kommentaren, som hun først fik indblik i, da hun tilfældigt mødte en tidligere militærkammerat.

Ida fortæller, at de hårde ord slog benene helt væk under hende:

-Jeg blev først rigtig ked af det, og samtidig blev jeg meget chokeret over, at man som sergent kan skrive sådan nogle ting på sin profil. Det synes jeg er fuldstændig forrykt.

LÆS OGSÅ: Perfekt camoufleret: Kan du finde soldaten på disse billeder?

Men efter chokket havde lagt sig, var det mest af alt en følelse af skuffelse der fyldte hende, da hun ellers havde et godt indtryk af sin tidligere overordnede:

-Han har jo været mit forbillede som en chef, der skulle vise mig vej og lære mig nogle ting, og som jeg som værnepligtig skulle have respekt for, og jeg synes det er helt vildt, at man kan få sig selv til at skrive sådan noget.

Samme dag tog hun kontakt til sin tidligere arbejdsplads, der forelagde facebook-tråden for stabschef Karsten Jørgensen. Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men fortæller til metroxpress, at man på kasernen finder den slags opførsel uacceptabel, og at man generelt slår hårdt ned på den slags sager:

-Jeg vil gerne sige klart, at vi ikke accepterer en holdning, som den der er blevet givet udtryk for her - hverken fra chefer eller ledere - for medarbejderne er dem, vi sætter allerhøjest, siger Karsten Jørgensen og tilføjer:

-Vi er en virksomhed, som er mangfoldig og som respekterer det enkelte individ. Derfor slår vi hårdt ned på den her slags sager, for mellemledere og ledere er rollemodeller for andre.

Han deler desuden Idas holdning om, at sergenter skal være rollemodeller for de værnepligtige:

-Sergenter er rollemodeller. De underviser deres medarbejdere, og de er soldaternes nærmeste ledere, så vi kan ikke acceptere, når de ikke optræder korrekt, for det skal de, siger Karsten Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Ramt af eksplosion: Nu får han død mands penis

Stabschefen vil dog ikke uddybe, hvilke konsekvenser sagen kan have for sergenten, da det endnu ikke er afgjort.

Metroxpress har haft kontakt med den omtalte sergent, der dog ikke har ønsket at udtale sig.

Ida har ikke ønsket at få sit navn frem. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.

LÆS OGSÅ: Seks FN-soldater dræbt i angreb i Mali

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress