Af - 04/11-15 20:39; Opdateret: 05/11-15 10:46

14-årige Marius pjækker for at købe eftertragtet tøj14-årige Marius pjækker for at købe eftertragtet tøj

Adskillige skoleelever pjækker for at få fingre i en speciel tøj-kollektion, som H&M lancerer i samarbejde med Balmain. Det er ikke ok, lyder det fra landsforeningen for forældre i folkeskolen, Skole og Forældre.

Bildstrecke im Grossformat »

Området foran H&M-butikkerne på Amagertorv og Købmagergade i København er omdannet til en campingplads. Omkring 150 unge har bredt liggeunderlag og soveposer ud - nogle har endda slået telte op.

De 'camper' i kø for at sikre sig at få lov at købe tøj fra en eksklusiv kollektion, som H&M har lavet i samarbejde med det franske couture-mærke Balmain. Gennemsnitsalderen er med stor sandsynlighed et stykke under 18 år, og de yngste går kun i folkeskole.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

En af dem er 14-årige Marius Juul, der går i 8. klasse på Rungsted Skole. Han går glip af skolen halvanden dag - i alt 10 timer, men det gør ikke så meget, mener han.

- Jeg ville virkelig gerne have det her tøj, så det valgte jeg at gøre i stedet. Mine forældre var lidt skeptiske først, men så lavede jeg 'magi' og så fik jeg lov. Jeg plagede rigtig meget. Jeg ville meget gerne herind, siger Marius Juul til Metroxpress.

Inderst inde ved han godt, at det ikke er smart at blive væk fra skolen, han ville også gerne have oplevelsen af at 'campe' i kø med. Han mener endda, at han måske lærer noget af det også.

- Det er en fed oplevelse at ligge her. Vi snakker med en masse nye mennesker - og de fleste er en del ældre end os. På en måde lærer jeg noget om livet i stedet for dansk og matematik, siger han.

LÆS OGSÅ: TV: 16-årige Silja og Stine fyrer 17.000 kr. af i H&M på femten minutter

Hos landsforeningen for forældre i folkeskolen, Skole og Forældre, deler man ikke den holdning.

- Det er ikke med vores velsignelse, at man tager fri fra undervisningen for at ligge i kø til sådan noget her. Børnene skal huske på, at skolen er ikke bare et opbevaringssted - det er et sted de er for at få undervisning - det er deres job, siger formand Mette With Hagensen.

Hun mener at det er vigtigt, at både børn og forældre bakker op om, at skolen er vigtig.

- Jeg undrer mig over, at forældrene giver børnene lov - og at skolen giver børnene fri. For hvis forældrene har givet lov, må man jo antage, at de har taget dem ud af skolen de pågældende timer.

LÆS OGSÅ: TV: Teenagere sover tre dage i kulden for eksklusiv H&M-kollektion

LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er verdens mest magtfulde teenagere

LÆS OGSÅ: Her er modeforskerens dom over Kanye Wests dyre tøjkollektion

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian fyldte 35: Se hvordan Kanye West fejrede sin tykke kone

LÆS OGSÅ: Her tager Kanye West røven på Jennifer Lopez: Se hans seneste tv-stunt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress