14/12-15 13:08

Hundredvis af flygtninge fortryder asylansøgning i SverigeHundredvis af flygtninge fortryder asylansøgning i Sverige

Mange flygtninge rejser retur fra Sverige, viser nye tal. Alene i november annullerede 627 deres ansøgninger.

storybild

(Billede: Ehrbahn Jacob)

Mange af de flygtninge, der ankommer til Sverige og søger asyl, fortryder og trækker deres ansøgninger tilbage.

Det skriver det svenske medie SVT.

Tal fra den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, viser, at der i oktober var 395 personer, der trak en ansøgning tilbage, mens det i november var 627. I de første ti dage af december har Migrationsverket registreret 239 personer.

Tallet har gennem året i gennemsnit ligget på under 300 personer hver måned.

En iransk flygtning, som SVT har talt med, tager hjem, fordi han ikke kan få sin familie til landet.

- Jag tager hjem, fordi jeg kan få min familie herop. Migrationsverket har forklaret mig, at det er svært for en iraker at få opholdstilladelse og få familien hertil. Det føles ikke rart at tage hjem, men jeg er tvunget til at gøre det, siger Omar Ali til SVT.

- Jeg er ikke glad for at skulle tilbage. Jeg har risikeret mit liv for mine børns fremtid. Jeg vil ikke have, at de skal have det samme liv, som vi har haft med krig, død og mislykkede regeringer, siger han.

Og der kan være langt flere, som Migrationsverket ikke kender til, som er flygtet den lange vej til Sverige, men som bliver nødt til at tage hjem, da de ankommer uden pas.

I de seneste syv dage har 3318 flygtninge søgt asyl i Sverige, viser nye tal fra Migrationsverket. 811 af dem er uledsagede børn, og af dem var 79 procent fra Afghanistan.

Det er et fald sammenlignet med tidligere tal, hvor 3500 flygtninge havde søgt asyl på syv dage.

LÆS OGSÅ: 410.000 asylansøgere har søgt beskyttelse i EU i tredje kvartal

LÆS OGSÅ: Sveriges regering vil begrænse antallet af asylansøgere

LÆS OGSÅ: Færre søger asyl i Sverige efter grænsekontrol

LÆS OGSÅ: Hjælpsom østjyde tiltalt for menneskesmugling

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress