14/10-15 14:58; Opdateret: 15/10-15 14:05

Sådan kan kvinder tabe det drilske mave-fedtSådan kan kvinder tabe det drilske mave-fedt

Næsten hver anden dansker er overvægtig målt på BMI, og det er især på maven eller på sidebenene, at fedtet samler sig.

Bildstrecke im Grossformat »

Dellerne begynder at titte frem over buksekanten, og de bliver sværere og sværere at gemme under de stramme toppe. Lyder det bekendt?

Knap hver anden kvinde i Danmark har for meget på sidebenene målt på BMI, viser en ny undersøgelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. Og netop dellerne på og omkring maven er et mere almindeligt syn.

- Kvinder har generelt tendens til at lagre fedtet omkring bagen i en pæreform. Men nu viser det sig, at mange kvinder også lagrer fedt omkring maveregionen, siger Per Nielsen, der er personlig træner og kostvejleder, til Ritzau Fokus.

Han forklarer, at det blandt andet kan skyldes en ændring i spisevanerne. Flere og flere kvinder fylder nemlig tallerkenerne med forkert fedt og for meget sukker. Kombinerer man det med stigende stress, søvnfattige nætter og karriereræs, så bliver maven den store taber, når fedtet skal fordeles.

Fedtet på maven kan være svært at komme af med, og lykkes det, kommer det ofte igen. Men Per Nielsen forklarer, at du kan nedbryde mavefedtet med høj intens intervaltræning (HIIT). Den intense træning tager relativt kort tid, men du får pulsen helt i vejret og skifter mellem forskellige øvelser eller maskiner.

Derudover skal sukkerholdige produkter i skraldespanden, og det usunde fedt fra eksempelvis pålægsprodukter skal skiftes ud med sund fedt, som man blandt andet finder i avocado.

Men er din BMI høj, uden at fedtet vælter ud over buksekanten, skal du ikke lade dig slå ud. Man kan nemlig ikke altid bruge BMI eller badevægten til at måle sundhed. Det fortæller Jacob Beermann, der er personlig træner og indehaver af maxer.dk

- Mange måler på de forkerte parametre. Hvis man bare vejer sig og ikke kan se en ændring i vægten, selvom man træner, kan der stadig være sket en kæmpe forandring sundhedsmæssigt, siger han til Ritzau Fokus.

Han forklarer, at man kan have tabt fedt og i stedet taget muskelmasse på - noget, som BMI ikke skelner mellem.

Jacob Beermann fortæller, at man i stedet kan måle kroppen med et målebånd, så man kan se, når maven svinder ind, og hofterne bliver tydeligere. Man kan også få målt sin fedtprocent, der direkte siger, hvor meget af eksempelvis maven, der er fedt.

Her ses den personlige træner, Jacob Beermann, der også har styrkesitet maxer.dk

LÆS OGSÅ: Drop slankeprodukterne: Her er efterårets bedste slankekur

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Så let kan du tabe 4 kilo på 12 uger

LÆS OGSÅ: Vil du tabe dig? Mindre fedt er bedre end færre kulhydrater

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Så lidt skal du spise for at tabe dig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress