Af lars Fogt og Jeppe Finndalen - 17/09-15 13:29; Opdateret: 17/09-15 14:01

Morten Storm: \Morten Storm: "Jeg er vred på PET og den danske stat"

Siden marts har PET og Morten Storm holdt forligsmøder, hvor PET tilbød at betale hans PTSD behandlings, siger Storm. PET brød aftale - nu afslører han navne og foto af PET-agenter

storybild

Morten Storm fortæller i et eksklusivt interview med metroxpress, at han har valgt at lægge navne og billeder ud på PET-agenter, fordi de ifølge ham er løbet fra en aftale. (Billede: Privat)

Morten Storm, der hævder at være tidligere PET-agtent, har erklæret krig mod Politiets Efterretningstjeneste ved at offentliggøre navne og fotos af tre PET-agenter.
Over for metroxpress forklarer Morten Storm, at hans krigserklæring er udløst af, at PET ifølge ham er løbet fra en aftale.

- Jeg er så vred på PET og den danske stat, at jeg nu afslører det sidste, jeg har på dem - herunder billeder og navne på deres agenter, siger Morten Storm, som i 2012 stod frem i Jyllands-Posten og blandt andet påstod, at hans arbejde for PET havde ført til, at CIA dræbte al-Qaeda-leder Anwar al-Awlaki i et droneangreb.

Siden har der været kold luft mellem ham og PET.

I marts var Morten Storm klar til at afsløre sine sidste hemmeligheder i metroxpress. Men en mellemmand satte et forligsmøde op mellem ham og PET, der ifølge Storm blev afholdt i Københavns Lufthavn.

Metroxpress har talt med mellemmanden, der bekræfter kontakten.

- De lovede at betale min PTSD-behandling. PTSD-diagnosen har jeg fået efter de mange år, hvor jeg har arbejdet for dem. De betalte 10 psykologbehandlinger, men siden har jeg ikke hørt noget, siger Morten Storm.

Han mener ikke, at han skylder de PET-agenter, som ifølge ham, har været hans kontaktpersoner i PET.

Metroxpress kender navne og identiteter på agenterne. Metroxpress har valgt selv at sløre navne og ansigter på billedet.

- De her agenter, har brugt titusindvis af kroner på sprut og prostituterede på et kreditkort på statens regning - og det kan man åbenbart få lov til at gøre ustraffet, hvis bare man bare er ansat som agent i PET. De er åbenbart hævet over loven.

I hans bog "Agent Storm - my life inside Al Qaeda" af to CNN-journalister fortæller han, at han har været på bordeller og stripklubber betalt af PET-agenternes firmakreditkort i blandt andet Barcelona, Bangkok og Lisabon

'Vi besøgte nogle af Lissabons mest eksklusive barer og gentlemen-klubber. Champagnen flød, og regningen til de danske skatteydere blev på cirka 8.000 dollar (43.700 kroner, red.)', fremgår det af bogen, hvor Storm slår fast, at 'de danske agenter fandt 'selskab' til aftenen:

'Selv Tommy Chef endte op med en østeuropæiske kvinde. De lå vinklede ind i hinanden på sofaen, da jeg tog tilbage til hotellet,' står det i bogen.

PET ønsker ikke at udtale sig i sagen. I et skriftligt svar til metroxpress hedder det:

- Af hensyn til PET’s operative arbejde hverken kan eller vil PET offentligt bekræfte, hvorvidt konkrete personer har været anvendt som kilder af PET, ligesom PET er afskåret fra offentligt at videregive oplysninger om konkrete kildeoperationer. Dette indebærer ligeledes, at PET i almindelighed heller ikke offentligt afkræfter urigtige oplysninger om konkrete kilder og kildeoperationer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress