Af Ritzau - 12/07-16 12:53; Opdateret: 12/07-16 13:34

Politi: Forbrydelse kan ligge bag families forsvindenPoliti: Forbrydelse kan ligge bag families forsvinden

Østjyllands Politi kan ikke udelukke, at der ligger en alvorlig forbrydelse bag families forsvinden.

storybild

Lars Kragh og hans forældre efterlyses af Østjyllands Politi. Bekymrede pårørende kan ikke få kontakt med dem. (Billede: Free)

Østjyllands Politi siger nu for første gang, at der kan ligge en alvorlig forbrydelse bag en families forsvinden.

- De seneste dages efterforskning har betydet, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sket en alvorlig forbrydelse, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet har siden lørdag efterlyst ægteparret Kirsten og Jørgen Kragh på henholdsvis 69 og 74 fra Låsby samt deres 42-årige søn Lars.

Sønnen lider af posttraumatisk stress syndrom efter tidligere udsendelse som soldat til Bosnien under krigen i det tidligere Jugoslavien.

Både sønnen og forældrene er kendt i veterankredse, hvor de har søgt hjælp gennem to år, siger Yvonne Bramsen. Hun arbejder i Hærens Konstabel og Korporal Forenings livline, oplyser TV2 Østjylland.

De pårørende er stærkt bekymrede for familiens velbefindende.

Politiet modtog mandag aften et tip fra en borger, der siger, at han med sikkerhed så en af de savnede, den 42-årige Lars Kragh, og den efterlyste VW Golf i nærheden af Blåvand.

Men da politiet nåede frem til stedet, var både mand og bil forsvundet. Syd- og Sønderjyllands Politi har natten igennem ledt efter manden i området, men uden held.

Ifølge Jan Andersen ved politiet ikke med sikkerhed, om manden, som vidnet så, var identisk med Lars Kragh.

Til gengæld er politiet overbevist om, at bilen, som manden stod ved siden af, er identisk med den eftersøgte.

- Vidnet var meget nøje og noterede bilens registreringsnummer ned, og det er identisk med registreringsnummeret på den eftersøgte bil, siger han.

Bilens registreringsnummer er: BG 20 671. Politiet formoder, at bilen befinder sig et sted i Jylland eller på Fyn.

Bilen tilhører ifølge politiet det savnede ægtepar.

Jan Andersen tilføjer, at vidnet har forklaret, at manden, han så, lignede det billede af den eftersøgte Lars Kragh, som politiet har sendt ud via blandt andet medierne.

Politiets bekymring for, at der er sket familien noget, blev allerede skærpet søndag. Da fandt politiet "nogle ting" under ransagning af sønnens lejlighed. Hvilke ting, det drejer sig om, vil Jan Andersen ikke oplyse.

Spørgsmål: Frygter I, at sønnen kan have taget livet af sine forældre?

- Vi ved ingenting og opsøger alt, hvad vi kan, siger Jan Andersen.

Han oplyser, at politiets mistanke om, at der kan være sket familien noget alvorligt, blandt andet er begrundet i den tid, som familien har været forsvundet, og i det faktum, at der ingen kontakt har været til mor, far og søn siden i torsdags.

Pårørende har fortalt, at de normalt er i kontakt med familien hver dag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress