Af - 19/04-15 14:34; Opdateret: 19/04-15 15:04

Hjælp! Tiden løber ud for Olsen Banden-skatHjælp! Tiden løber ud for Olsen Banden-skat

Der mangler en hel del kroner i kassen førend Det Gule Palæ med sikkerhed bliver bevaret

Bildstrecke im Grossformat »

Det sendte på det nærmeste chokbølger gennem danske og tyske Olsen Banden-fans, da det sidste år kom frem, at kommandocentralen ved godsbanegården - det såkaldte Gule Palæ - i København kendt fra filmen 'Olsen Banden på sporet' fra 1975 stod for at skulle rives ned.

I efteråret fik palæet dog en livline, da Banedanmark indvilligede i at overdrage bygningen til fansene. Det skulle blot være væk inden et år, og penge til flytningen skulle fansene selv skaffe.

Her ligger problemerne nu. Arkitektfirmaet Gottlieb/ Paludan Architecs har ifølge den officielle danske Olsen Banden-fanklub vurderet, at flytningen fra København til Gedser, hvor palæet har fået lov at stå, kommer til at koste omkring fem millioner kroner.

LÆS OGSÅ: DSB udskyder nedrivning af Olsen-Banden-bygning

Men fanklubben har kun indsamlet 25.000 kroner, fortæller formanden, der derfor nu vil søge hjælp hos fonde.

- Så længe vi ikke har et 'ja' fra en fond, der vil lægge pengene, er intet sikkert, siger Rune Holm Clausen fra Olsen banden Fanklub DK.

- Det er kritisk, at vi skal have fjernet det inden udgangen af 2015. Vi vil ikke risikere, at Banedanmark pludselig kommer og siger, at de skal bruge grunden. Derfor er vi lidt nervøse, fortsætter han.

Pengene skal gå til at bygningen skal løftes i ét stykke med kran, specialtransport, løn til arbejdere, blokvogn, ekskorte til Københavns Havn hvorfra bygningen sejles til Gedser, strøm og kloakering, renovering og meget mere.

LÆS OGSÅ: Filmbranchen sælger ud af gemmerne på loppemarked

Men det er pengene værd, siger Rune Holm Clausen og fortæller, at ingen frivillige får løn for deres indsats.

- Mit hjerte bløder for gamle danske film, især Olsen Banden. Denne bygning er den eneste, der kan flyttes, og tårnet er en af Danmarks mest populære film, siger han.

LÆS OGSÅ: Rejseguide: På filmjagt i Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress