Af - 25/05-16 07:45

Det papirløse gymnasium er på vejDet papirløse gymnasium er på vej

Danske gymnasieelever afleverede i går det første sæt rent elektroniske studentereksamens-stile. Ifølge en ny ph.d.-afhandling er papirmediet ved at blive fremmed for eleverne.

storybild

- Der er ingen tvivl om, at papiret vil få mindre betydning i gymnasiet. Det er svært at sige, hvordan det vil præge stilene, men vi vil selvfølgelig bestræbe os på, at teksternes niveau er det samme, siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier. (Billede: David Leth Williams)

Hvad stiller en moderne gymnasieelev op, hvis den bærbare computer løber tør for strøm midt i timen? Svaret er ikke, at han eller hun griber blyant og papir, men derimod, at notatskriveriet fortsætter på mobiltelefonen.

Sådan lyder et af eksemplerne fra Mie Bligaard Christoffersen, sprogforsker og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, på den udvikling, hun beskriver i afhandlingen ”Digitale spor på papiret – når digitale indfødte fremstiller og strukturerer tekst til papiret”.

LÆS OGSÅ: 13.000 vil aldrig få en uddannelse efter sidste skoledag

På fredag holder hun et såkaldt præforsvar af afhandlingen, som ventes afsluttet til august, skriver Kristeligt Dagblad.

I de gymnasier, jeg har besøgt, er det eneste papir, man ser i klassen, madpakkepapiret. Den viden, stilene bygger på, er hentet på internettet, og langt de fleste opgaver skrives og afleveres uden på noget tidspunkt at komme på papir.
Det forklarer Mie Bligaard Christoffersen.

LÆS OGSÅ: Handelsskoleelever: En uddannelse er aldrig spildt

At det er en tidstypisk problemstilling understreges af, at studentereksamen i dansk stil i går for første gang nogensinde blev afviklet på internetforummet ”Netprøver” og afleveret elektronisk til lærer og censor uden at komme på papir. I år var cirka halvdelen af de danske gymnasier med, men efter planen skal samtlige stile afleveres elektronisk til næste år, oplyser Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

- Der er ingen tvivl om, at papiret vil få mindre betydning i gymnasiet. Det er svært at sige, hvordan det vil præge stilene, men vi vil selvfølgelig bestræbe os på, at teksternes niveau er det samme. Derudover kan man forestille sig, at elever engang vil kunne inddrage lyd og billeder mere, men der er vi ikke endnu, siger hun.

LÆS OGSÅ: Erhvervsuddannelser tiltrækker studenter efter gymnasiet

Mie Bligaard Christoffersens afhandling bygger på analyser af mellem 400 og 500 gymnasiestile samt en række besøg på danske gymnasier. De digitale indfødte er den betegnelse, forskere bruger om de generationer, der er vokset op med internettet.

I dette tilfælde er der tale om unge, som er født i 1996-1997 og således ingen erindring har om et samfund uden internet og mobiltelefoner, Selv er hun født i 1985 og gik i gymnasiet i, hvad hun betegner som en overgangsperiode, hvor opgaver blev skrevet på computer, men afleveret på papir.

Afhandlingen viser, at gymnasieelever er forholdsvis genrebevidste, når de skriver stil, og at deres skriftsprog ikke er væsentligt anderledes end tidligere generationers. Men selve det fysiske stykke papir med ord på er blevet et mere fremmed domæne.

- De fleste elever kan godt skelne mellem det sprog, som skal anvendes i en uformel elektronisk besked og i en skolestil. Det ser man, når elever ledsager deres stil med en besked til læreren, som typisk er skrevet i et mindre formelt sprog. Der har altid været elever, der havde svært ved at skifte fra talesprog til skriftsprog. I dag har vi et talesprog og to skriftsprog – det hurtige på sociale medier og det mere formelle. Det øger afstanden til det formelle skriftsprog, siger Mie Bligaard Christoffersen.

Hun nævner som eksempel, at elever ofte skriver indforstået om stoffet og for eksempel om forfattere bare skriver Hans eller Søren i stedet for H.C. Andersen eller Søren Kierkegaard.

- For de fleste elever føles det mere fremmed at skulle skrive en lang, sammenhængende tekst, der skal kunne læses løsrevet fra den her og nu-kontekst, den er skrevet i. Eleverne er på fornavn med alting og forventer, at læseren kender konteksten, siger hun.

LÆS OGSÅ: Her strejker elever imod gymnasie-reform: 'Stemningen er intens'

Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen er det en af udfordringerne ved den nye elektroniske afleveringsform, at der opstår en indforståethed, og at kommunikation ses som en uafsluttet proces.

- Men netop for at give samme afrundede oplevelse, som når man tidligere sluttede med at printe sin tekst, er netprøven sådan bygget op, at man ikke skriver og sender i samme program, men slutter af med at gemme sin tekst som et færdigt dokument i pdf-format, siger hun.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelever over hele landet strejker imod reform

LÆS OGSÅ: Oskar fra ‘De smukke drenge’: Modeverdenen er ikke en dans på roser

LÆS OGSÅ: Kåret som ‘Årets skank’ to år i træk på sit gymnasium

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress