Af Ritzau - 13/05-16 12:31; Opdateret: 13/05-16 14:04

Løkke og EU-præsident skal se Grønlandsisen smelteLøkke og EU-præsident skal se Grønlandsisen smelte

Statsministeren får besøg af EU-præsident Donald Tusk. De skal diskutere flygtninge og klimaforandringer.

storybild

EU-præsident Donald Tusk (th) aflægger i næste uge besøg i både Danmark og Grønland. Her skal han blandt andet drøfte migrationskrise, parallelaftaler og klimaforandringer med statsminister Lars Løkke Rasmussen (tv). (Billede: Scanpix/Mandel Ngan)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og EU-præsident Donald Tusk skal på en lang rejse sammen næste uge fra flygtningekrisen over parallelaftaler til klimaforandringerne på Grønland.

I en pressemeddelelse skriver Statsministeriet, at Donald Tusk kommer til København tirsdag 17. maj.

Her skal han sammen med Lars Løkke Rasmussen diskutere den fortsatte håndtering af migrationskrisen, den økonomiske situation i Europa og Rusland/Ukraine-konflikten, lyder i meddelelsen.

Et møde, som statsministeren også vil udnytte til at fremme Danmarks egne interesser, skriver statsministeren.

- Jeg ser frem til mødet med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

- På mødet vil vi drøfte den europæiske dagsorden, ikke mindst migrationskrisen. Samtidig er besøget en god lejlighed til at drøfte det danske ønske om parallelaftaler, udtaler Løkke i pressemeddelelsen.

Mødet i København er dog ikke eneste stop for Donald Tusk.

Sammen med Lars Løkke Rasmussen rejser han efter pressemødet til Grønland. Her vil de se på konsekvenserne af klimaforandringerne.

- Her oplever man ved selvsyn og meget tydeligt, hvordan gletsjerne trækker sig tilbage og isdækket bliver mindre. Det er en udvikling, som stiller befolkningen i Arktis over for store ændringer i levevilkårene, siger Løkke.

- Jeg ser det som udtryk for EU's store engagement i klimadagsorden, at formanden for Det Europæiske Råd har vist interesse i et besøg i Grønland.

Derudover skal den danske statsminister og EU-præsidenten også drøfte EU's arktiske strategi.

- Det er positivt, at EU nu har skærpet sit fokus på Arktis, og selvsagt en dagsorden, som Grønland og Danmark har store interesser i, udtaler Løkke i den forbindelse.

Kim Kielsen, der er formand for Naalakkersuisut - Grønlands Landsstyre - deltager også i mødet med EU-præsidenten.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress