Af - 22/02-16 08:57

Anders Stjernholm tog ADHD-medicin: Jeg fik hjertekramperAnders Stjernholm tog ADHD-medicin: Jeg fik hjertekramper

Siden 2004 er der sket en tyvedobling i antallet af voksne, der får ADHD-medicin. Læs tre danskeres fortællinger om deres ADHD-diagnose

Bildstrecke im Grossformat »

Gennem de sidste ti år er der sket en tyvedobling i antallet af voksne danskere, der får en recept på ADHD-medicin.

Derfor har vi talt med tre voksne danskere om ADHD og medicin.

Komiker, journalist og politisk aktiv, 35-årige Anders Stjernholm fik ADHD-medicinen Ritalin som 26-årig. Men hans hjerte kunne ikke tåle den.

- Jeg er også et medicinsk skvat med en arvelig tendens til svagt hjerte, så for mig gik det slet ikke godt med Ritalin. Jeg fik hyppigt tilbagevendende hjertekramper i hele og halve timer, så en hjertelæge testede mig og sagde bagefter, at jeg ikke skulle tage det mere, fortæller Anders Stjernholm og fortsætter:

- I det halve år jeg var på Ritalin, mærkede jeg en svag positiv forbedring i forhold til mine koncentrationsproblemer. Men stillet overfor mulige bivirkninger i form af hjertesygdomme, var det nemt for mig at stoppe.

Anders Stjernholm har haft mild ADHD siden han var barn, men det var først i en alder af 26 år, at han på eget initiativ fik stillet en diagnose. Og siden han blev nødt til at droppe medicinen, har han i stedet arbejdet hårdt på at hjælpe sin hjerne til at fungere mere hensigtsmæssigt for såvel ham selv som for hans opgivelser.

- Jeg har i en otte år løbende proces løftet mentale håndvægte for at afhjælpe min hjernes skævheder og umodenhed, så min ADHD bliver til mindst mulig besvær.

Men at Anders Stjernholm i dag forsøger at tøjle sin sygdom med mental træning, kost og tilstrækkeligt med søvn betyder ikke, at han tager fuldstændig afstand fra ADHD-medicin:

- Jeg kan godt forstå, at man på individ-plan tager medicin, hvis man kan tåle den, og den virker. Men det er min overbevisning, at vi endnu ikke ved nok om hjernen til endeligt at vide, hvordan ADHD bør behandles, og jeg vil påstå, at vi skyder gråspurve med kanoner, når vi bruger så stærke stoffer til behandlingen - hvilket som nævnt kan være nødvendigt, siger han og fortsætter.

- Men jeg tror på fremskridt på det her område - både med diagnosen og behandlingen. Så vi i en snarlig fremtid vil opdele de symptomer, som vi i dag kalder ADHD, i flere diagnoser, der vil få hver deres kategori og navn og dermed også hver deres behandlingsform.

Har du oplevelser med ADHD-behandling, som du gerne vil dele? Så hører journalist Cordelia Weber meget gerne fra dig! Skriv til cweber@mx.dk

Jeg kunne ikke tåle medicinen

Der var ingen tvivl, da 49-årige Connie Friis-Holst sidste år blev udredt af en psykiater.

- Han sagde, jeg var et klassisk eksempel på en voksen med adhd.

Det var da Connie Friis-Holsts voksne søn fik en diagnose på ADD, at hun kom til at tænke på, at de udfordringer, hun altid havde haft, måske havde en rigtig god forklaring.

- Når jeg skal krydse en vej, er jeg ofte ved at blive kørt ned, fordi jeg vader ud foran bilerne. I mit hoved er jeg nemlig allerede ovre på den anden side af vejen.

For Connie Friis-Holst er det også umuligt at finde roen til for eksempel at tage på fisketur en hel dag eller sætte sig ned og meditere.

Det betyder, at Connie Friis-Holst i mange år levede efter et helt fast skema, så hun ikke blev distraheret, men det udelukkede også alle former for spontanitet.

Efter diagnosen fik Connie Friis-Holst udskrevet medicin, selv om hun var skeptisk.

Jeg brød mig ikke, om de bivirkninger, medicinen havde. Som for eksempel risiko for blodpropper. Især ikke, fordi det er noget, du skal tage resten af livet.

Og Connie Friis-Holst måtte også hurtigt stoppe med pillerne igen, fordi hun fik voldsom forstoppelse, nedsat appetit og snurren i hænder og fødder.

I stedet håndterer Connie Friis-Holst sin adhd ved at blandt andet at løbe hver anden dag, tage CBD-olie dagligt og genindføre den skematiske hverdag, dog i en kraftig "light" version i forhold til tidligere.

Connie Friis-Holst arbejder som administrativ assistent i en virksomhed, der producerer medicinsk udstyr, og er i fritiden forfatter og blogger.

Jeg kan ikke undvære medicinen

- Tag dig sammen. Du kan godt, hvis du vil. Styr dig. Op med humøret, sådan lød kravene til i dag 40-årige Margrethe Hansen. Både fra hende selv og fra hendes omgivelser, indtil hun fik sin ADHD diagnose for godt syv år siden.

-Heldigvis har jeg haft gode forældre, som hjalp mig til at strukturere min hverdag. Både som barn og som ung. Men det har været svært alligevel, for jeg har, siden jeg var barn, følt, at livet har været noget af en kamp, fortæller Margrete Hansen, som sammen med sin diagnose som 33-årig herefter også fik to forskellige former for ADHD-medicinerne Ritalin.

Da Margrethe var barn og ung, var der som pige, med udiagnosticeret ADHD, ikke meget hjælp at hente:

- ADHD var noget, som kun drenge fejlede. Dengang hed det DAMP, og det blev ikke opfattet som en pigesygdom, selv om både mine forældre, og måske især jeg selv, godt vidste, at jeg var anderledes end andre børn, så for mig har det været stor hjælp at få diagnose og medicin, fortæller Margrethe Hansen, og fortsætter:

- Medicinen hjalp mig meget mod overfølsomhed overfor lyd og omgivelserne samt min indre urolighed, koncentrationsbesvær og problemer med at træffe beslutninger. Men selv om det var dejligt pludseligt at kunne sidde stå stille, så fik jeg så voldsomme bivirkninger i form af blandt andet hvide fingre og spændte kæbemuskler, at jeg måtte holde op.

Men efter at Margrethe Hansen holdt op med medicin, fik hun det igen svært i livet og opsøgte en ny psykiater, der gav hende en ny slags ADHD-medicin, som hjalp uden samtidig at give hende for store bivirkninger:

- Hvis jeg kunne undvære medicin ville det være godt, men jeg har brug for den for at kunne fungere på nogenlunde niveau med andre mennesker, fortæller hun og uddyber:

- Min nye psykiater og jeg har forsøgt at trappe mig ud medicinen. Men det går slet ikke, så jeg er heldig at tilhøre den gruppe, som medicinen overhovedet virker på. Jeg kender andre, for hvem det, at medicinerne slet ikke hjælper dem er en stor udfordring og en svær håndterbar skuffelse.

LÆS OGSÅ: Eksplosion: Voksne på ADHD-medicin tyvedoblet

LÆS OGSÅ: Forskere: Tvivl om hvor godt ADHD-medicin virker

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress