13/06-15 13:37

TV: Wilders-besøg forskanset bag massiv sikkerhedTV: Wilders-besøg forskanset bag massiv sikkerhed

Bombehunde og metaldetektorer er taget i brug for at sikre en debat om ytringsfrihed på Bornholm

Sådan ser det ud uden for skolen, hvor Geert Wilders og den danske journalist Flemming Rose er til debatmøde. (Video: Dan Gliese) Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Der er massivt sikkerhedsopbud ved arrangementet med den hollandske islamkritiker Geert Wilders og den danske journalist Flemming Rose på Folkemødet på Bornholm lørdag.

Der er kun plads til 80 tilhørere på den skole, hvor arrangementet, som Trykkefrihedsselskabet står bag, holdes. Hver enkelt tilhører bliver kropsvisiteret og tasker undersøgt med metaldetektorer, og tre bombehunde er i sving.

50 betjente bevogter den skole, hvor arrangementet afholdes, og cykler og biler er blevet fjernet fra parkeringspladsen.

Politiet er massivt til stede. (Foto: Dan Gliese)

LÆS OGSÅ: Mere presse end folk mødte Gyldent Daggry

Debatten, hvor Wilders og Rose ifølge programmet skal diskutere, hvad der truer ytringsfriheden, er af sikkerhedsårsager flyttet fra det telt, den oprindeligt var planlagt til. En række tilhørere, herunder flere medier, bliver afvist på grund af pladsmangel.

Lokalet er ifølge Ritzaus udsendte medarbejder "absurd lille". Alle tilhørere har fået besked på at blive i lokalet, til Rose og Wilders, der begge lever med dødstrusler hængende over hovedet, har forladt området.

Geert Wilders, der på samme tid forsvarer ytringsfriheden og mener, at Koranen bør forbydes, er medlem af det hollandske parlament.

LÆS OGSÅ: MINI-guide til Folkemødets små vadesteder

Wilders deltog for nylig ved et arrangement i Texas, som blev angrebet af to mænd tilknyttet Islamisk Stat. Wilders har selv oplyst, at han godt kan have været målet, da han står på al-Qaedas dødsliste.

Også Flemming Rose har måttet leve med dødstrusler, siden han i 2005 var idémanden bag Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Det er ikke kun Flemming Rose og Geert Wilders, der bliver passet ekstra på. Også den tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, der i 2013 var udsat for et attentatforsøg, er til stede.

LÆS OGSÅ: Politiet massivt til stede:- Vi håber, folkemøde-ånden består

Blandt publikum er blandt andre tidligere mangeårigt medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Søren Krarup.

Samtidig med debatarrangementet bevæger en mindre demonstration sig forbi ude på vejen. Demonstranterne bærer et banner med sloganet "Racismefrit Folkemøde" og synger protestsangen "We Shall Overcome".

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Folkemødet på Bornholm: Så meget skruer vi ned

LÆS OGSÅ: Terrorekspert: Wilders-besøg gør folkefesten på Bornholm til et Fort Knox

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress