Af - 19/05-15 12:51; Opdateret: 19/05-15 13:16

Afsløring: Mand bag kritisk lufthavnsrapport vil selv blive plaget af flystøjAfsløring: Mand bag kritisk lufthavnsrapport vil selv blive plaget af flystøj

Thomasminde blev i går i en længe ventet rapport ikke vurderet som bedste bud på en ny Aarhus-lufthavn. Nu viser det sig, at en af rapportens forfattere, selv bor i området, og ville blive plaget af flystøj.

storybild

I bunden af den store røde cirkel - i Skødstrup - bor en af rapportens forfattere. De røde cirklar markerer de steder, hvor der ifølge rapportens forfattere er så store støjgener, at de overskrider de tilladte støjgrænser om natten. (Billede: Kilde: Gontmij og MX-grafik)

I går landede den så. Den længe ventede rapport til politikerne i Aarhus, der skulle komme med bud på, hvor en ny Aarhus-lufthavn skal ligge.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Selvom Thomasminde nord for byen på forhånd af flere var regnet som favoritten, blev det den noget fjernere destination Flensted ved Skanderborg. Thomasminde var nemlig 'miljømæssig problematisk' og denne placering ville give 'de største overskridelser af støjgrænserne for flystøj' lød det i rapporten.

LÆS OGSÅ: Skanderborg-borgmester: Vi skal ikke have en lufthavn

Nu viser det sig imidlertid at en af dem, som ville blive plaget at støjen ved Thomasminde er en af rapportens fire forfattere

- Det er rigtigt at jeg bor der, hvor flyene vil flyve lige over. Men jeg har ingen kommentar til det, lyder det fra Karl Erik Skovgaard fra Grontmij.

LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her bør ny Aarhus-lufthavn ligge

Men anerkender du, at dit hus vil falde i værdi på grund af de her støjgener?
- Det kan der være noget om, men jeg vil ikke kommentere det.

Projektleder Brian Gardner afviser, at det har spillet ind.

- Jeg vidste godt, at han boede der. Og jeg anerkender da, at de som bor lige under flyene har kroner og ører på spil, da flystøj jo påvirker huspriserne. Men det har ikke påvirket rapporten, vi er professionelle.

Jette Skive (DF) fra byrådet er uenig.

- Det virker højst besynderligt. Vi skal jo kunne stole på, at den her rapport er objektiv, og det synes jeg godt, man man kan stille spørgsmål ved nu. Det er meget betænkeligt, at de ikke har fortalt os om det her, og jeg forventer at borgmesteren nu kommer med en redegørelse.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) støtter dog Grontmij.

- Thomasminde er i spil. Hvilket jo viser, at dette ingen betydning har haft. Jeg har fuld tillid til, at analysens konklusioner er retvisende, siger han.

AFSTEMNING

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress