Af - 02/12-15 19:31; Opdateret: 02/12-15 19:58

Folkeafstemning: Pind siger ja, Skipper siger nej – hvad siger du?Folkeafstemning: Pind siger ja, Skipper siger nej – hvad siger du?

I morgen skal danskerne stemme ja eller nej til at erstatte Danmarks retsforbehold med en tilvalgsordning. Vælgermålingerne spår dødt løb.

Bildstrecke im Grossformat »

Er du klar til at afgive din stemme i morgen? Her kan du læse justitsministers Sørens Pinds (V) bedste argument for at stemme ja, og retsordfører Pernille Skippers bedste argument for et nej.

Søren Pind (V), justitsminister

Hvad er dit bedste argument for, at danskerne skal stemme 'ja' til at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning?

- Det er, at vi kan forsætte i det europæiske politisamarbejde og dermed have de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det handler ikke blot om de enkelte retsakter, men om en erkendelse at, at vi ikke kan klare de her ting alene.

LÆS OGSÅ: USA opfordrer Nato-lande til kamp mod IS

Med et 'ja' vil et politisk flertal fremover kunne tilvælge de dele af det europæiske retssamarbejde, som vi gerne vil deltage i og fravælge de dele, som et flertal i Folketinget ikke ønsker indført. Men når først et flertal i Folketinget har sagt ja til nye retsakter - ny EU-lovgivning - kan et andet flertal på et senere tidspunkt ikke beslutte at rulle det tilbage. Er det ikke problematisk, at den danske befolkning gennem det repræsentative demokrati ikke kan vælge nogle nye politikere og lave lovgivningen om igen?

- Jeg er ikke enig i den præmis. Hvis et dansk folketing ønsker at trække suverænitet helt eller delvist tilbage, så fremgår det af forfatningskommissionens betænkning fra 1953, at det har Folketinget kompetence til. Det kan så have politiske konsekvenser i forhold til EU (det vil være i strid med EU-retten, red-.), men da grundloven er den øverste retskilde vi har, er det en mulighed.

Hvad er det første politiske skridt, du vil tage, hvis danskerne stemmer nej?

- Jeg vil orientere mine kolleger i Bruxelles. Det vil være en meget vanskelig situation, så det har jeg behov for at tænke yderligere over.

Hvilket nej-argument er det bedste, som du har hørt Nej-partierne fremlægge her frem mod folkeafstemningen?

- Jeg ved ikke, om det er det bedste, men det er det mest virksomme: Det er den mistillid, Nej-siden forsøger at skabe omkring det danske folkestyre.

Hvis du kigger ned i kaffegrumset, hvad tror du så, danskerne stemmer den 3. december?

- Jeg har altid betragtet danskerne som et snusfornuftigt folk, og her har vi en afstemning, der giver os mulighed for at få det lige nøjagtig, som vi gerne vil have det, og hvor konsekvenser af et nej er meget vanskelige at overskue. Derfor sætter jeg min lid til at, at den sædvanlige snusfornuft sætter ind, og at det bliver et ja,.


Pernille Skipper (EL), retsordfører

LÆS OGSÅ: Fødevarestyrelsen advarer om listeria i røget laks

Hvad er dit bedste argument for, at danskerne skal stemme nej til at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning?

- Det er, at beslutninger skal træffes tættere borgerne, og at vi får mere demokrati i stedet for det modsatte. Derfor stemmrr jeg nej. Helt basalt handler det om, at når man afgiver suverænitet, afgiver man selvbestemmelse, som vi ikke kan gøre om og tage tilbage igen.

Med et 'ja' vil et politisk flertal i Folketinget kunne tilvælge de dele af det europæiske retssamarbejde, som vi gerne vil deltage i og fravælge de dele, som et flertal i Folketinget ikke ønsker indført. De politikere, som befolkningen har vist tillid ved at stemme dem ind i Folketinget, bestemmer altså suverænt på vælgernes vegne, hvilke dele af retssamarbejdet Danmark skal deltage i. Er det ikke netop det smukke ved det repræsentative demokrati?

- Nej, for når vi først har afgivet suverænitet, kan vi ikke tage den tilbage igen. Vælgerne kan ikke vælgere nogle nye politikere, hvis de vil have en ny politik. Det kan man normalt i det danske folkestyre, men her kan man ikke skifte politikken ud ved at skifte politikerne ud.

Hvad er det første politiske skridt, du vil tage, hvis danskerne stemmer 'ja'?

- Så har vi et kæmpe arbejde foran os med at få regeringen til at træffe de rigtige beslutninger om, hvilke retsakter Danmark skal tiltræde.

Hvilket 'ja'-argument er det bedste, som du har hørt 'ja'-partierne fremlægge her frem mod folkeafstemningen?

- Det handler om nogle af de retsakter, der vil komme til at gælde med et ja, for eksempel om at en voldsramt dansk dansk så vil være beskyttet af et polititilhold i hele EU. Det er en god ting. Der ligger nogle gode retsakter, men vi synes ikke, at man skal afgive selvbestemmelse for at være med.

Hvis du kigger ned i kaffegrumset, hvad tror du så, danskerne stemmer den 3. december?

- Jeg har faktisk lidt kaffegrums i koppen. Men det er så tæt, at jeg ikke tør gætte på det. Det bliver en gyser, så gå ud og stem!


LÆS OGSÅ: Højesteret skal afgøre skæbnen for såkaldt sigøjnerboss

LÆS OGSÅ: Vælgermåling: Thulesen har mistet kursen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress