Af - 21/09-16 17:59

Dansk politi klar til at sigte frikirkepræst: Nu er han anholdt i USADansk politi klar til at sigte frikirkepræst: Nu er han anholdt i USA

Dansk politi var klar til at anholde og sigte en 29-årige frikirkepræst. Men nu er han anholdt i USA. - Det komplicerer selvfølgelig tingene, siger politiet.

storybild

(Billede: Privat)

Dansk politi efterforsker sager om en frikirkepræst fra Silkeborg.

Frikirkepræsten bor i Florida i USA, hvor han nu er anholdt, da han forsøgte at rejse til Danmark.

Præsten er i Danmark blevet anmeldt for sexmisbrug af mindst 10 unge kirkegængere over en periode på 10 år - derfor var dansk politi klar til at modtage ham i lufthavnen.

- Vi har haft en god dialog med forsvarsadvokaten for at få en frivillig aftale på plads, når han lander på dansk jord, siger Hans Roost, politiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi.

LÆS OGSÅ: Sex-anmeldt frikirke-præst fængslet, da han forsøgte at forlade USA

Nu er han i stedet blevet sigtet for gambling og servering for alkohol til mindreårige i USA.

- Nu kører vi den her officielle udleveringsproces og så må vi se. Hvis han vælger at gøre det frivilligt, så kan det gå hurtigere. Vi må se, hvad der kan lade sig gøre. Vi kan jo ikke vente, til han er på fri fod, siger Hans Roost.

Nu starter udleveringsprocessen og politiinspektør Hans Roost kan ikke sige noget om, hvor lang tid der kan gå.

- Hvor lang tid en udlevering tager, er der ingen, der kan spå om. Vi sætter bare processen igang, siger Hans Roost, der forklarer, at det er en kompliceret sag.

- Man skal lægge vægt på, at mistænkte både har dansk og amerikansk statsborgerskab. Det kan have en betydning, hvis et land skal udlevere en af sine egne. Det komplicere selvfølgelig tingene.

LÆS OGSÅ: Forældre: Frikirke dækkede over sexkrænkelser

Den 29-årige frikirkepræst er som sagt anmeldt for ti forhold, men Hans Roost vil ikke ind på, hvor mange sager politiet er klar til at rejse.

- Det er et sagskompleks med flere forhold begået i Danmark. Detaljerne kan jeg ikke komme ind på. Men der er ingen tvivl om, at vi betragter det som en alvorlig sag. Det er også derfor, vi i lang tid har prøvet at finde nogle løsninger, der kan få ham til Danmark, fastslår Hans Roost, politiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi.

Læs hele historien om frikirkepræsten her.

LÆS OGSÅ: Sex-dæmoner og tvangsægteskaber: Vi blev tvunget til samleje i faderhuset

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress